Luk

Falkesgaard debuterede i filippinsk sejr

| International | 3 kommentarer

Infoboks

Filippinerne - Fiji 3-2
Venskabskamp
30' 1-0 Phil Younghusband
53' 2-0 Hikaru Minegishi
61' 3-0 Kevin Ingreso
74' 3-1 Ame Votoniu
81' 3-2 Roy Krishna

Michael Falkesgaard fik sin debut på landsholdet, da Filippinerne slog Fiji med 3-2 i en testkamp.

Den tidligere OB-, Brøndby- og FC Midtjylland-målmand Michael Falkesgaard skiftede denne vinter til thailandske Bangkok United, og forleden blev han for første gang i karrieren udtaget til det filippinske landshold.

Torsdag eftermiddag dansk tid fik Falkesgaard så sin debut for Filippinerne, der mødte Fiji i en testkamp, da målmanden startede inde.

Filippinerne vandt træningskampen med 3-2 efter at have ført 3-0. Den tidligere Chelsea- og Esbjerg-spiller Phil Younghusband bragte Filippinerne på 1-0 på straffespark.

Næste opgave for Falkesgaard og co. er kvalifikationskampen i Asian Cup, der spilles på tirsdag mod Tadjikistan.


Af Sara Margren
Søndag 17. oktober