Luk

Falkesgaard og Filippinerne dukket af Vietnam

| International | 4 kommentarer

Infoboks

Filippinerne - Vietnam 1-2
AFF Suzuki Cup Slutspil
12' 0-1 Anh Duc Nguyen
45' 1-1 Patrick Reichelt
48' 1-2 Phan Van Duc

Michael Falkesgaard og Filippinerne tabte 2-1 til Vietnam i det sydøstasiatiske mesterskab AFF Cup, og har nu alt vinde i returopgøret i Vietnam.

Søndag blev der trukket lod til kvalifikationsgrupperne til EM i 2020, men i Sydøstasien er de i fuld gang med at afvikle en af deres kontinentale turneringer AFF Cup, hvor blandt andet Filippinerne og Vietnam stod for at støde ind i hinanden i den første af to semifinaler.

Den tidligere FC Midtjylland-keeper Michael Falkesgaard var endnu engang at finde mellem stængerne for Filippinerne, og dansk-filippineren skulle hurtig få den ærgerlige tjans med at skulle tage bolden ud af eget net efter 12 minutters spil.
 
Her dukkede Nguyen Anh Duc nemlig op og sprang højest i en duel med en filippinsk forsvarsspiller, og så var gæsterne fra Vietnam i front med 1-0.

To minutter inde i anden halvleg skulle Filippinerne få deres hjemmehold til at juble, da tyskfødte Patrick Reichelt sparkede udligningen ind til 1-1.
 
Jublen var dog kortvarig, da Vietnam minuttet efter kom på 2-1, da Phan Van Duc fra en position midt for mål fik udplaceret Falkesgaard med en tør højrebensafslutning.
 
Reichelt og hans holdkammerat James Younghusband var efterfølgende flere gange tæt på at sparke udligningen i kassen, men ind ville bolden ikke og så tabte Filipperne den første af to semfinaler i AFF Cup med 2-1 til Vietnam.
 
Derfor har Falkesgaard og Filippinerne alt at vinde, når de torsdag drager mod Vietnam for at spille returopgøret.


Af Mads Adam Wegener

4 kommentarer

puting kuneho 14:58          
Younghusband var ude efter fansne forleden, og ville gerne have at flere kom til deres kampe for at skabe stemning.... I et land hvor fodbold ikke er top prioritet. Så skal man vinde over hold som vietnam for at tiltrække en fanskare...
dons 17:50          
Om Filippinerne så slog Brasilien og England vil der ikke komme flere - foreløbig. De fleste filippinere aner ikke hvad fodbold er. Ting tager tid.
puting kuneho 20:50          
Dons, selvfølgelig ville sejre skabe mere interesse, for nogle år siden ville der måske højest have været 500 og se kampene... Men efter azkal bølgen, hvor dual citizenship blev muligt, så er det stille og rolig i fremgang. De kampe jeg har set. Så er der altså talent nok, men forståelsen af spillet mangler (det har falkesgaard også lige været ude at sige).

Men det tager som du skriver tid. Men man kunne måske starte med at promovere meget bedre. Hvorfor f. Eks spille kampene i Bacolod, når man har et stadion i Manila og endnu et nyt og efter forholdene flot stadion omkring Bulacan? Men først og fremmest er det sejre der tæller...
Worminator 04:37          
Puting, jeg skulle lige læse dit første indlæg igen, før jeg forstod hvad du mente, og ja, man skal slå hold som Vietnam og også dem, der ligger på et lidt højere niveau, hvis man vil skabe interesse i et land, hvor fodbold ikke har 1. prioritet (hvilken sport har i øvrigt det?).

Når det så er sagt, så er det ikke voldsomt mange asiatiske hold der vil kunne anse en kamp mod Vietnam for en decideret walk-over og Philippinerne er ikke et af dem. Det er et hold, der har udviklet sig en del over de seneste år. De er gået fra nr. 147 til nr. 100 på FIFAs rangliste siden 2015 (højest rangerende af de deltagende hold i AFF Suzuki Cup), og deres nuværende trup inkluderer en del af de spillere, der nåede til finalen om de asiatiske U23-mesterskaber tilbage i januar. Her tabte de dog på et mål i 119. minut, men jeg glæder mig meget til at følge dem ved den "rigtige" Asian Cup næste år, hvor de har kvalificeret sig for første gang.

Hvad selve artiklen angår vil jeg lige starte med at rette en fejl: Det udlignende mål blev ikke scoret i anden halvleg men i første halvlegs overtid (det nåede jeg lige at få med live inden jeg skulle med en flyver). Det lyder også på artiklen som om de Philippinske spillere nærmest stod i kø for at skyde på mål i anden halvleg, hvilket på de highlights jeg har set absolut ikke var tilfældet. Chancerne var nogenlunde lige fordelt, men de vietnamesiske var klart de største. De kan takke Falkesgaard for at de ikke fik fumlet den i eget net og havde Cong Phuong været knapt så egoistisk til allersidst, så havde han sendt den ind til en helt blank Huy Hung i stedet for at sparke selv (forbi), og den havde været svær for Falkesgaard.

(Jeg bor i Vietnam, hvis nogen skulle være i tvivl)
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober