Per Wind lægger ikke skjul på, at den sidste kamp i Parken bliver emotionel, men det betyder meget for ham, at Jonas Wind og resten af familien kommer.
I 23 år har Per Wind været ansat i FC København, men i efteråret fik den 66-årige team manager en fyreseddel.
Klubikonet fik dog muligheden for at gøre sæsonen færdig, og således skal Per Wind søndag i Parken for sidste gang som ansat i FCK, når der er guldfest mod AaB.
Det ser Wind frem mod i et interview med B.T., og han er ikke i tvivl om, at det bliver meget følelsesladet, når familien også er på plads.
- Jeg kan ikke slutte på en bedre måde end med et mesterskab. Jonas kommer også derind, og familien vil også være der.
- Det betyder rigtig meget, at de kommer. Rigtig meget. De har været en del af det hele og har fulgt mig i så mange år i FCK. Så det er på en måde et kapitel i bogen, der lukker for hele familien, siger Per Wind, der fra på mandag er pensionist, til B.T.
For nylig langede Per Wind igen voldsomt ud efter ledelsen i FCK, som ifølge ham har tænkt med røven. Læs mere om det her.
Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her
8 kommentarer
Problemet er egentlig ligetil. Han har selv sagt, at hvis klubben sidste sommer havde hevet ham til side og spurgt, hvordan han så sin fremtid, nu hvor han var blevet 66, så ville han formentlig have sagt, at han gik på pension inden for de næste par år.
Så havde man kunnet snakke om, at han kunne gå på pension med oprejst pande i august 2022 (altså under 2 måneder efter han nu bliver opsagt), frem for at han og alle omkring klubben føler, at han er blevet skidt på.
Det er jo også derfor ledelsen har været ude at undskylde for behandlingen af ham, fordi det er så latterligt. Han er for pokker team chef og hiver næppe enorme lønninger ind, så at holde ham to måneder ekstra kunne man nok godt have fået råd til, taget i betragtning hvor meget negativ omtale det her har bragt.
Han har så sent som i går, hvis jeg læste rigtigt, udtalt at han alligevel gerne vil ned og følge sin søn på tættere afstand end fra København, når han går på pension.