Luk

Fans raser over oprykkers Leipzig-samarbejde

| Bundesliga | 22 kommentarer
Suveræne Bayern knuste Leipzig: Se pokalløftet her
'Han er den bedste ni'er i europæisk fodbold - se målene fra Lewandowski og Bayerns pokalfinale-triumf
Neuer afværger på mirakuløs vis Yussuf Poulsens hovedstød - se muligheden her
Penge eller traditioner? Liam Barker undersøger de store penges indtog i fodbold
Fans raser over oprykkers Leipzig-samarbejde
Foto: Getty Images

Paderborn indgår et 'omfattende sportsligt samarbejde' med RB Leipzig. Fansene truer med at boykotte klubbens kampe i Bundesligaen.

Paderborn har sendt sportsdirektør Markus Krösche til RB Leipzig, men det er ikke den eneste aftale, der er blevet lavet mellem de to klubber.

Paderborn, der denne sommer er rykket op i Bundesligaen, har således indgået et 'omfattende sportsligt samarbejde', som det lyder på klubbens hjemmeside.

Hvad samarbejdet helt præcist indebærer, har klubberne været fåmælte omkring. Leipzigs direktør, Oliver Mintlaff, sætter dog lidt flere ord på over for Die Welt.

- Vi har haft nogle rigtig gode snakke med Paderborn. De ville gerne have beholdt Markus Krösche, men ville ikke stå i vejen for ham. Undervejs i forhandlingerne blev det overvejet, hvordan man kunne arbejde sammen sportsligt, siger Mintzlaff til Die Welt.

- Vi har blandt andet aftalt et samarbejde kommercielt og i forhold til scouting. Vi har diskuteret det og skrevet nogle rammer ned. Men vi skal også efterleve det, ikke kun have det skrevet ned.

RB Leipzig er ikke nogen populær klub i Tyskland på grund af deres tilknytning til Red Bull-koncernen, og seks fangrupperinger i Paderborn truer onsdag med at boykotte klubbens kampe i næste sæson.

- Hvis samarbejdet med RB Leipzig gennemføres, vil den aktive fanscene holde sig væk fra Paderborns kampe. Vores kærlighed til klubben og årtierne med støtte vil dø den dag, de samarbejder med RB Leipzig, skriver fangrupperne i en fælles meddelelse ifølge WDR.

- Paderborn har altid stået for demokrati, og klubben er blevet formet af dens medlemmer. Man kan ikke indgå et samarbejde, der tramper på disse værdier, lyder det.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren

22 kommentarer

Ertugrul 12:52          
Gid det var en traditionsklub som HSV, der rykkede op i stedet for denne elevator- (og nu også plastik)klub - men det var man bare ikke gode nok til i år. Desværre.
Frankofil 13:09          
Det er simpelthen for dårligt at Paderborn fans sætter sig over klubben.

Leipzig er kommet for at blive og heldigvis for det. De fleste er vel enige i at nyt blod klæder Bundesligaen (Leipzig/Hoffenheim).
Harlem 13:17          
Ikke jeg
HerbalAttraction 13:18          
Hallo det her er fodbold og det koster penge at forblive på toppen. hvad er det padderborns fans laver? nå ja de sætter sig selv og deres fejlfrie holdninger over klubben. Flot.

hold nu jeres K og lad klubben samarbejde med Leipzig for at kunne forblive i Bundesligaen. Det er dog længe siden jeg har hørt noget så dumt komme fra en officiel fangruppering. føj.
Holluf1980 13:30          
Er ikke enig... forstår godt de fans som hellere vil have klubben er i 2 bundesliga end blive lavet om til Leipzig koncern
Har I set mine nøgler? 13:33          
Hallo det her er fodbold og det koster penge at forblive på toppen. hvad er det padderborns fans laver? nå ja de sætter sig selv og deres fejlfrie holdninger over klubben. Flot.
Det gør de da ikke. De siger blot, at de bliver væk - må man nu ikke det? Klubben kan da bare være ligeglad. Det er man alle mulige andre steder.
hold nu jeres K og lad klubben samarbejde med Leipzig for at kunne forblive i Bundesligaen. Det er dog længe siden jeg har hørt noget så dumt komme fra en officiel fangruppering. føj.
Sådan er det med fans, der tillader sig at være kritiske over for den klub, de bekender sig til. Integritet og værdier står over sportslige resultater. En ægte fan, hvis du spørger mig: loyalitet handler netop om at gøre det klart, når kærlighedsforholdet bliver udfordret af, at man er på vej ned ad en vej, som man ikke kan leve med.

Tysklands fanscene viser bare endnu en gang, at de dominerer Englands og Spaniens og mange andres ditto. Af samme årsag trækkes man ikke med alle mulige russere og sheiker på de kanter - så lever man nok med, at man lidt sjældnere end England og Spanien vinder Europa League.
Inter Vejle 13:34          
Den ene klub er sponsoreret af en energidrik den anden af en øl. Jeg kan ikke se forskellen :-)
Onsdag 19. juni
Tirsdag 18. juni