Luk

Farlige Sociedad er nyt La Liga-tophold

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Real Betis - Real Sociedad 0-3
La Liga
43' 0-1 Cristian Portu
74' 0-2 Mikel Oyarzabal
88' 0-3 Adnan Januzaj

Real Sociedad slog søndag Real Betis med 3-0 på udebane, og man er nu nyt tophold i La Liga med flest scorede mål i ligaen.

Real Sociedad var søndag på besøg hos Real Betis i Sevilla, og her kunne baskerholdet række ud efter La Ligas førsteplads.

Med tre point ville man nemlig stryge til tops, men det skulle fra kampens start ikke blive helt nemt.

Kampen fik en jævnbyrdig indledning med sporadiske muligheder i begge ender, indtil Sociedads Portu havde bolden i kassen efter 23 minutter, men hans mål blev dog annulleret.

Frem mod pausen var Sociedad bedst, og det gav blandt andet en god mulighed til Willian Jose tæt under mål, men hans forsøg strøg snert forbi mål.

Sociedad skulle dog komme foran inden pausen, da Mikel Oyarzabal smækkede et indlæg ind foran mål med venstreskøjten, og her kom Portu flyvende for at prikke bolden i mål til 1-0.

Gæsterne fortsatte dominansen i anden halvleg, og efter 74 minutter udnyttede Oyarzabal et straffespark, som han på Bruno Fernandes- og Jorginho-vis sparkede i kassen med et lille rejehop inden sparket.

Til sidst gjorde Adnan Januzaj ondt værre for Betis, da han blev spillet dybt i feltet, og fra en spids vinkel sparkede han bolden højt i det korte målhjørne.

Dermed gjorde han det til slutresultatet 3-0, hvorfor Sociedad nu er nyt tophold i La Liga.


Af Jonas Dalgård
Mandag 30. november
Søndag 29. november