Luk

Favre i klar tale til Götze: Du passer ikke ind

| Bundesliga | 4 kommentarer

Infoboks

Fortuna Düsseldorf - Dortmund
Bundesliga (13/06)
bet365 7,50 5,25 1,36
NordicBet 7,80 5,25 1,38
Oddset 7,20 5,00 1,38
YouBet 7,25 5,10 1,38

Mario Götze passer ikke ind i Dortmunds nuværende system, siger cheftræner Lucien Favre, som altså ikke overlader den tidligere verdensmester mange chancer.

Mario Götze har kontraktudløb i Dortmund den kommende sommer, og i det seneste halve år har der været forskellige meldinger om, hvorvidt den tidligere verdensmester skal have en ny aftale.

Nu tyder det dog på, at cheftræner Lucien Favre har givet Mario Götze dødsstødet. Han har således slået fast, at offensivspilleren ikke kommer til at spille en rolle lørdag mod Wolfsburg – og det tyder ikke på, at han får en plads lige foreløbig.

- Det kan siges meget klart. Vi spiller i et 3-4-3-system, og det er bare ikke et ideelt system for Mario Götze, siger Lucien Favre ifølge Ruhr Nachrichten.

- Han kan selvfølgelig spille lidt til venstre eller lidt til højre, men vi må se. Der er stadig mange kampe foran os, og vi skal have tillid til alle spillere.

Mario Götze fik et kort indhop på tre minutter i Revier-derbyet mod Schalke 04 i sidste uge. Han har spillet 14 af 26 Bundesliga-kampe hidtil i sæsonen, og han har blot været i startopstillingen ved fem lejligheder.

Lucien Favre sætter i stedet sin lid til Julian Brandt.

- Julian Brandt er i stand til at spille flere positioner i flere systemer. Det viser stor kvalitet, siger Lucien Favre.

Julian Brandt, som kom til fra Leverkusen forud for denne sæson, har spillet i 25 af sæsonens 26 Bundesliga-kampe.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 6. juni