LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Faxe har sin Fremad Amager-trup på plads

| NordicBet Liga | 9 kommentarer
Faxe har sin Fremad Amager-trup på plads
Foto: Ole Walldo

Infoboks

Fremad Amager - HB Køge
NordicBet Liga (25/11)
Oddset 2,60 3,45 2,60

Se alle kampe fra Nations League

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Fremad Amager er umiddelbart allerede færdige med at handle i januartransfervinduet, siger træner John Faxe Jensen, der dog ikke helt vil udelukke flere indkøb.

Fremad Amager har haft travlt i vinterpausen, hvor de har mistet fire spillere i Andreas Granskov, Villads Bache, Mathias Meier og Bardur Hansen. Fire spillere er dog også kommet til i Thobias Ndungu, Finnur Justinussen, Mads Gabel og Mads Nordam.

De fire hentede spillere er direkte erstatninger for de fire, der har forladt klubben, og derfor føler træner John Faxe Jensen, at han har sin trup på plads.

- Man kan aldrig vide, om der kommer til at ske noget, men umiddelbart ser det ud til, at vi er på plads. Det er altid rart at have sin trup til rådighed, når man skal starte op igen, siger John Faxe Jensen til bold.dk.

- Der er altid nogen, der ringer og spørger, og så er det interessant, om det lykkes eller ej, så vi kigger selvfølgelig på det, der er på skrivebordet, men vi har umiddelbart gjort det, som vi skulle, siger Fremad Amager-træneren.

Fremad Amagers opstartstræning begynder den 9. januar.

peter@bold.dk

Se alle kampe fra Nations League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Peter Miles

9 kommentarer

AC Røde 16:37          
Ja, Ja, der kan man se.
Jeg husker tydeligt de meget ubehagelige tilråb fra Fremad A´s fans på lægterne på Vejle Stadion til den allerførste kamp i denne turnering.

VB - som på et tidspunkt var nede på 6 kontraktspillere - havde indenfor 14 dage "skrabt" så mange spillere sammen, så man kunne stille et hold til denne kamp.

Ikke desto mindre lød der smædesange fra FA-fans i retning af: "Så køb dog lige en spiller mere" og mere i den dur.
Og man pralede endda af det i dette forum i dagene derefter.

Men det er da godt at se, at FA også kan få brug for og vil købe spillere, og endda nogle med "ikke-danske" navne.
Så velkommen til virkeligheden !
Mastade 16:57          
Det er jo hvad man kan forvente. Det er ikke studenterhuen der klemmer på Amager ;-)
Allan FA 16:57          
Det er tre danskere og en færing, der har været i klubben før. Er vel ikke noget odiøst i at 4 marginalspillere erstattes i et vindue.

Vejle havde hentet 10 spillere, jeg vil vædde med ikke kunne finde Vejle på et kort. Talte da også med flere lokale, der delte bekymringen med udviklingen. Vejle har afgivet al kontrol med sit fodboldhold til udenlandske købmænd.
AC Røde 01:29          
Allan FA:
Er det ikke totalt ligegyldigt, om man henter marginalspillere eller andre spillere ?
Faktum er da, at man supplerer sig udefra og ikke tager af egen avl.
På dette felt har holdene ikke - og helle ikke FA -
noget at lade hinanden høre.

"Udenlandske investorer har taget magten i VB"

Hvad var så lige alternativet til at acceptere udenlandske investorer ?
(Ja, så havde VB og FA i hvert fald ikke spillet mod hinanden den dag )

PS: Og det at skulle søge kapital, der hvor den nu måtte befinde sig i en globaliseret verden - den situation kan sagtens nå at blive virkeligheden for flere hold såvel i 1. div. som Superligaen i fremtiden.
Allan FA 15:58          
Nu er det med egen avl ikke så simpelt, når man ligger lige op og ned af de to mest pengestærke klubber i Danmark, der støvsuger alt talent helt ned fra 10-12 årsalderen. Specielt ikke når man for knap 10 år siden blev sendt helt tilbage til start (Københavnsserien). Hjulsager og Cornelius kom eksempelvis fra Fremad Amager, men røg videre inden de overhovedet var gået i overgang. Der arbejdes på det, men det er så sandelig med svære odds. 2. holdet, der spiller i Serie 1, har eksempelvis kun 3 spillere, der ikke er vokset op i klubben.
AC Røde 20:27          
Allan FA:
Hov: Vi må lige træde et skridt tilbage - før vi alle ender med at græde over FA´s hårde og uretfærdige vilkår !

At I hos FA har besvær med at udvikle og beholde egne spillere, det giver jer vel ikke alibi til at håne andre for at være nødt til at indkøbe spillere udefra ?
Allan FA 01:55          
Jesus, du taler i øst og vest. Jeg eller andre fremadfans har aldrig drillet Vejle med at hente spillere udefra, men for at hente spillere, der intet har at gøre i den danske 1 division og som aldrig ville spille der, hvis ikke folk, der er fuldstændigt ligeglad med Vejle Boldklub, betalte dem summer, som VB aldrig ville kunne ud fra deres indtjening.
Mandag 19. november
Søndag 18. november