Luk

FC Fredericia finder ny assistent i Viby

| NordicBet Liga | 0 kommentarer
FC Fredericia finder ny assistent i Viby
Foto: FC Fredericia

FC Fredericia har hyret 30-årige Thomas Krogager Ransborg som assistenttræner. Han kommer fra et job som cheftræner hos Viby IF.

FC Fredericia har fundet manden, der skal efterfølge Morten Dahm Kjærgaard som assistent for Jonas Dal.

Valget er faldet på den 30-årige træner Thomas Krogager Ransborg, som hidtil har været cheftræner for Viby IF's mandskab i Danmarksserien.

Han har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2021.

- Thomas er blevet ansat i et stort og stærkt felt af ansøgere til posten. Han har en rigtig stærk profil, som passer godt ind hos os her i FC Fredericia, siger direktør Stig Pedersen i en pressemeddelelse.

- Han er blevet enig med Viby om at stoppe et halvt år før tid. Det er vi glade for og siger tak til Viby. Vi glæder os til at arbejde med Thomas. Nu skal han lære alle at kende, og der passer det perfekt, at vi skal på en træningslejr den 1. februar, siger Stig Pedersen.

Thomas Krogager Ransborg er i besiddelse af en A-trænerlicens, som er den næsthøjeste uddannelse på stigen.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Mandag 17. februar