Luk

FC Fredericia tester Ricardos barnebarn

| NordicBet Liga | 1 kommentar
FC Fredericia tester Ricardos barnebarn
Foto: Linfield FC

Infoboks

Vendsyssel FF - FC Fredericia
NordicBet Liga (31/05)
bet365 2,30 3,30 3,00
NordicBet 2,50 3,25 2,70
Oddset 2,30 3,25 3,00
YouBet 2,20 3,50 2,95

Richard Møller Nielsens barnebarn Benjamin Møller Nielsen er med FC Fredericia på tur til Tyskland for at spille testkamp, skriver Fredericia Dagblad.

FC Fredericia er draget en tur til Tyskland for at spille en testkamp mod FC Erzgebirge Aue, og der er flere prøvespillere med i bussen.

Blandt dem er Benjamin Møller Nielsen, som er søn af den tidligere fodboldtræner og nuværende scout Tommy Møller Nielsen – og dermed barnebarn til Richard Møller Nielsen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Den 23-årige midtbanespiller har i det seneste år været på kontrakt i den nordirske klub Linfield, hvor det blev til tre optrædener.

Nu er han vendt hjem og forsøger altså at tilspille sig en kontrakt i FC Fredericia. Han har tidligere i seniorkarrieren spillet i klubber som Aarhus Fremad, VSK Aarhus og Brabrand.

Foruden Benjamin Møller Nielsen har FC Fredericia OB-ungdomsspilleren Lucas Møller Jensen og Aarhus Fremad-spilleren Mathias Nygaard med, mens også den nu tidligere OB'er Yao Dieudonne er med.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Mandag 25. maj