LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

FC Helsingør forlænger med Ricki O.

| NordicBet Liga | 0 kommentarer
FC Helsingør forlænger med Ricki O.
Foto: Claus Birch, FC Helsingør
Ricki Olsen har forlænget kontrakten med FC Helsingør, så den gælder frem til sommeren 2017.

Alsidige Ricki Olsen stod til at have kontraktudløb med FC Helsingør denne sommer, men nu har Olsen og klubben alligevel forlænget aftalen.

- Det har været et længere forløb at få aftalen med Ricki på plads. Det skyldes blandt andet, at Ricki har en drøm om igen at komme til at leve af fodbold som fuldtidsprofessionel spiller. Derfor har der også været nogle overvejelser fra Ricki´s side, hvilket vi har fuld forståelse for, siger direktør Janus Kyhl i en pressemeddelelse.

- Der har dog gennem hele forløbet været en god dialog og en stor åbenhed fra Rickis side omkring hans tanker og ambitioner, så selvom det måske har taget lidt tid, så kan jeg kun se tilbage på et rigtigt fint forløb.

- Nu glæder det mig, at vi har fået aftalen med Ricki på plads, og jeg er sikker på, at vi vil se Ricki udvikle sig yderligere i den kommende sæson på hans nye position som højre back. Samtidig vil han bidrage væsentligt til holdets videre udvikling i 1. Division.

Ricki Olsen har spillet i FC Helsingør siden 2014.

Se alle kampe fra Europa League Stream live på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 21. februar
Onsdag 20. februar