LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

FC Helsingør henter 20-årige Viktor Anker

| NordicBet Liga | 8 kommentarer
FC Helsingør henter 20-årige Viktor Anker
Foto: FC Helsingør
FC Helsingør har netop offentliggjort, at klubben henter det tidligere Brøndby-talent Viktor Anker som ny mand på målmandsposten, og den 20-årige keeper får en to-årig aftale. 

FC Helsingør har netop hentet ny mand til målmandsposten, og valget er faldet på en 20-årige dansker. 

Det tidlige Brøndby-talent Viktor Anker har således skrevet under på en to-årig kontrakt med Superliga-nedrykkerne, og det glæder direktør Janus Kyhl. 

- Viktor er en spiller som vi har kendt til gennem alle de år han har spillet i ungdomsrækkerne, og han er et stort talent, som vi er meget glade for at have fået til klubben, siger Kyhl i en pressemeddelelse. 

- Det er vores forventning, at Viktor allerede fra starten vil øge konkurrencen om målmandsposten på førsteholdet, og hans tilgang betyder, at vi nu står meget stærkt rustet i målet til ligastarten. 

- Vi har Bruhn der har erfaringen, og to meget talentfulde, unge spillere i Lukas Jensen og Viktor, og jeg tror ikke det er at sige for meget, hvis vi vurderer, at vi nu har en af de stærkeste målmandstrioer i NordicBet Ligaen, siger Janus Kyhl. 

Viktor Anker har i efteråret været udlånt til Næstved i den danske 2. division.

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt
Lørdag 20. april
Fredag 19. april