LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

FC Helsingør henter Tobias Christensen

| International | 8 kommentarer
FC Helsingør henter Tobias Christensen
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk
FC Helsingør har skrevet en toårig kontrakt med Tobias Christensen, som kommer til klubben fra spanske Elche.

Det tidligere FC København-talent Tobias Christensen har spillet de seneste sæsoner i spansk fodbold, men blev for nogle uger siden løst fra sin kontrakt med Elche.

Offensivspilleren vender nu hjem til dansk fodbold, da han har skrevet kontrakt med FC Helsingør.

- Det er en spændende spiller, vi har hentet til vores offensiv. Tobias holdt formen lidt ved lige hos os i sommer, og der viste han sig rigtigt fint frem for vores trænerteam, som er vældigt begejstrede for ham. Så da muligheden opstod for at skrive med Tobias, var det helt naturligt at skrive med ham.

- Han er lige nu på vej hjem med fly fra Spanien og kommer direkte til træning i eftermiddag. Jeg ved, at han glæder sig til at vise sig frem i vores miljø, og jeg har store forhåbninger til, at Tobias kan blive en publikumsprofil her i klubben, siger FC Helsingørs direktør Janus Kyhl til klubbens Facebook-side.

21-årige Christensen har skrevet en toårig kontrakt med klubben.

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

8 kommentarer

pendlermilton 11:37          
Efter min mening en super signing, har altid synes at Tobias var en fantastisk spiller, men har desværre ikke forvaltet sit talent særligt heldigt hvis vi snakker spilletid, men han har helt sikkert fået en på opleveren i Spanien som han kan bruge fremadrettet. Så held og lykke til ham.
Helsingør 12:31          
Det kan vel kun betyde, at FC Helsingør ikke længere vil satse på Anders Holst og Martin Koch, når man ser på de to seneste offensive forstærkninger som er hentet til klubben.
pendlermilton 14:13          
Souheib er en naturlig afløser for Zinckernagel og Tobias er absolut ikke angriber men midtbane
Helsingør 14:30          
Zinckernagel blev jo brugt som én af to angribere, sammen med Andre Riel, oftest i en mere hængende rolle, og det betyder jo netop at der nok ikke er plads til Martin Koch efter signing med Tobias.
RolfBold 15:35          
Som jeg ser det, giver tilgangen af Tobias en række nye muligheder for Helsingør. Tobias er en kreativ offensiv midtbanespiller - ikke angriber. Tænker at han er oplagt som 10´er eller hængende angriber, men kan vel også bruges som kant der trækker ind i banen. Souheib skal vel spille den ene kant, så det betyder vel at der skal byttes lidt rundt på det hele.. Så om det bliver lidt mindre spilletid til Holst, om Aaquist skal tilbage på backpladsen bliver spændende at følge med i. Hvis Lønstrup kan finde den rigtige Formel hurtigt, så er oprykning ikke umuligt - mulighederne er der.
pendlermilton 09:28          
Aaquist er klart den bedste back og det vil ikke alene styrke forsvaret men også offensiven hvis han rykker tilbage og kan komme med sine offensive løb
Kiefer 13:09          
UngFyr16
Lørdag 23. februar
Fredag 22. februar