Infoboks
Selvom den tyske keeper Timo Horn er ved at være fri af sin skade, er den tidligere Brøndby-målmand Marvin Schwäbe stadig førstevalg mellem stængerne. Det bekræfter Köln-træneren, Steffen Baumgart.
Marvin Schwäbe har etableret sig som førstevalg på målmandsposten i Bundesliga-klubben FC Köln.
Den tidligere Brøndby-keeper har grebet chancen i skadede Timo Horns fravær, og nu er det Horns tur til at tage udfordringen op som andenkeeper.
Det fastslår cheftræneren i Köln, Steffen Baumgart, på klubbens pressemøde fredag formiddag.
- Der er klarhed omkring målmandsposten. Jeg har allerede talt med Timo (Horn, red.), og han accepterer situationen fuldt ud, fordi han er en ægte sportsmand. Timo er nu i udfordrerpositionen, siger han.
Timo Horn har været ude med en skade siden slutningen af november.
I den periode har Marvin Schwäbe vogtet buret i samtlige kampe, og det har han altså gjort så godt, at han nu er klubbens førstevalg.
Steffen Baumgart fortæller i øvrigt, at Timo Horn så småt er begyndt at træne igen.
1 kommentar