Luk

FC Köln får heftig bøde for pyroteknik

| Bundesliga | 3 kommentarer

Infoboks

FC Köln - Hamburger SV
DFB Pokal (18/01)
bet365 1,70 4,00 4,50

FC Köln har fået en bøde på 60.000 euro for flere episoder med pyroteknik. Schalke straffes også for samme forseelse.

Det tyske fodboldforbund, DFB, har tirsdag straffet FC Köln efter flere episoder med pyroteknik i efteråret.

Bundesliga-klubben har således fået en bøde på 60.000 euro - godt 450.000 kroner - hvoraf 20.000 af dem skal bruges på sikkerhedsrelaterede og voldsforebyggende foranstaltninger, som DFB skal godkende.

FC Köln-tilhængere affyrede en god portion pyroteknik i DFB Cup-kampen mod FC Saarbrücken i oktober, og det samme skete i Bundesliga-kampen mod Mainz kort forinden, og det er på baggrund af de to kampe, at DFB reagerer.

Saarbrücken er blevet idømt en bøde på 15.000 euro, mens Schalke skal betale 20.000 euro - begge straffe er givet for pyroteknik i løbet af efteråret.


Af Sara Margren
Søndag 16. januar