FC København er ved at sikre fremtiden og har givet kontraktforlængelser til flere talenter.
Nu har den 17-årige Valdemar Lund Jensen også fået forlænget sin kontrakt frem til udgangen af 2023.
- Valdemar har fået sin fodboldopdragelse i to af vores samarbejdsklubber, Sundby Boldklub og AB Tårnby, så det er ekstra stort for os, at han nu har gjort sig fortjent til at komme med ind omkring førsteholdstruppen, siger FCK's udviklingsdirektør, Sune Smith-Nielsen, til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Det er den slags gode eksempler, som er med til at give værdi til vores store projekt og de mange klubber, vi arbejder tæt sammen med.
Valdemar Lund Jensen er anfører på FCK's U19-hold, og FCK oplyser, at han forventes at blive rykket op i førsteholdstruppen til sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga

































