Luk

FC Roskilde-chok: Succestræner siger op

| 3. division | 14 kommentarer

Infoboks

FC Roskildes cheftræner Michael Jørgensen har valgt at opsige sin stilling med øjeblikkelig virkning, oplyser topholdet i 3. division i en kort udmelding.

FC Roskilde buldrer derudad og topper 3. division, men tirsdag er klubben blevet ramt af en overraskende melding.

Cheftræner Michael Jørgensen har således valgt at opsige sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Klubben oplyser ikke, hvilke bevæggrunde Michael Jørgensen har haft for at forlade stillingen, men man takker ham for indsatsen.

- Michael Jørgensen og holdet har haft en succesfuld sæson, og han afleverer FC Roskilde på førstepladsen i 3. Division, udtaler direktør René Christiansen.

- Vi takker Michael for hans store engagement og arbejdsindsats, og vi ønsker ham alt mulig held og lykke fremover.

Michael Jørgensen har stået i spidsen for FC Roskilde siden januar i år og afleverer klubben på en suveræn førsteplads - og blot ét nederlag som fandt sted i weekenden mod Herlev.

Mike Mortensen, Lasse Sørensen og Mark Leth Pedersen vil varetage træningen og resten af efterårets kampe.


Af Sara Margren
Tirsdag 18. januar
Mandag 17. januar