Luk

FC Roskilde henter back fra Hvidovre

| Danmark | 1 kommentar

Infoboks

FC Roskilde har torsdag præsenteret endnu en ny spiller, da Mikkel Nielsen kommer til fra Hvidovre IF.

FC Roskilde er i fuld gang med at forberede sig på den kommende sæson, hvor de i denne uge allerede har forstærket spillertruppen med Benjamin Lund fra B93.

Nu har Roskilde-klubben været på rov igen, da de torsdag har præsenteret 20-årige Mikkel Nielsen, som kommer til klubben fra Hvidovre IF.

Det meddeler FC Roskilde på sin hjemmeside.

- Mikkel er en meget spændende back, som vi tror, har et enormt udviklingspotentiale. Han er meget aggressiv i sit pres og i sin spillemåde.

- Derudover er han virkelig hurtig på fødderne og typen, der altid vil frem. Så uden tvivl endnu en forstærkning af truppen og endnu en spiller, der passer godt ind i det, vi gerne vil fremadrettet, udtaler sportschef Anders Theil.

Mikkel Nielsen nåede ikke at spille nogle kampe for Hvidovre i 1. division i denne sæson. 


Af Raymund Nelausen
Torsdag 17. juni