LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

FCH-profil efter trænerfyring: Er lidt chokeret

| NordicBet Liga | 0 kommentarer
FCH-profil efter trænerfyring: Er lidt chokeret
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Infoboks

FC Helsingør - Lyngby
NordicBet Liga (25/05)
bet365 3,25 3,75 2,10
NordicBet 3,05 3,80 2,08
Oddset 3,20 3,70 2,10

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia

Live på Eurosport Player

Advertisement
Advertisement

Det kom bag på Christian Køhler, at klubben valgte at fyre cheftræner Peter Feher. Midtbanespilleren roser Fehers arbejde i den nedrykningstruede klub.

Mandag valgte FC Helsingør at fyre cheftræner Peter Feher efter en række skuffende resultater, og det kom bag på midtbanespilleren Christian Køhler.

For selvom resultaterne ikke har været tilfredsstillende, var han glad for at spille under den nu tidligere cheftræner, forklarer han til bold.dk.

- Først og fremmest blev jeg ret overrasket. Jeg er egentlig lidt chokeret over det. Jeg havde ikke lige set den komme, siger Christian Køhler.

FC Helsingør ligger under nedrykningsstregen i 1. division, og holdet hentede blot fire sejre i 19 kampe under Feher.

Kan du forstå, at klubben tager en beslutning om, at der skal ske noget nyt?

- Ja, både og. Vi har ikke fået de resultater, vi skulle. Det vil ikke være særlig godt for os og klubben, hvis vi rykker ned. Så de skal selvfølgelig handle på det, de ser. Så på den måde kan jeg godt forstå dem, siger Christian Køhler.

Havde ikke mistet truppen 
Den 23-årige midtbanespiller understreger, at han nød at spille under Peter Feher, som blev ansat i klubben i september.

- Det har været sindssygt godt. Jeg har været vildt glad for ham. Han havde også min fulde opbakning, og jeg tror også, vi kunne have reddet os sammen med ham.

- Så det var ikke, fordi han havde mistet truppen på nogen måde. Jeg følte, han havde rigtig stor opbakning fra spillerne, og alle i og omkring klubben var glade for hans arbejde.

- Jeg har nydt godt af samarbejdet, og jeg synes, jeg er blevet en bedre spiller under ham. Så på den måde er jeg lidt ked af, at jeg ikke skal arbejde sammen med ham længere.

Køhler fremhæver blandt andet Fehers taktiske evner, mens han har været med til at professionalisere tingene i FC Helsingør.

- Jeg synes, han har gjort rigtig meget for klubben og spillerne. Jeg har kun gode ting at sige om ham.

Handler kun om overlevelse
Det bliver i føste omgang FC Helsingørs head scout i USA, Omid Namazi, der overtager trænertjansen i klubben resten af sæsonen. Han havde første træning med holdet tirsdag formiddag.

- Jeg fik et godt indtryk. Han er en god fyr, og det virker, som om han har styr på det, siger Christian Køhler. 

- Vi havde en kort snak med ham om, at han ser de sidste seks kampe som finaler, og at vi skal kæmpe sammen som hold, siger Køhler, der er enig i, at hård fight er en vigtig ingrediens i overlevelseskampen.

- Nu handler det om, at vi skal redde klubben. Om det bliver med sambabold eller lange bolde og 1-0-sejre i overtiden, det er fuldstændig ligegyldigt. Nu handler det kun om overlevelse, siger han.

Der resterer seks spillerunder i 1. division. FC Helsingør ligger næstsidst og har tre point op til Hvidovre over stregen.

anton@bold.dk

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 21. maj