Luk

FCK-anfører før ECL: Ingen derby-tanker

| International | 2 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - FC København
Superligaen Grundspil (26/09)
Bet25 4,50 4,10 1,71
Oddset 4,30 4,00 1,77
bet365 4,75 4,20 1,66

FC København-anfører Carlos Zeca forventer en svær opgave mod Lokomotiv Plovdiv, som fylder mere i tankerne end derby gør.

Torsdag aften tager FC København hul på tredje kvalifikationsrunde i Europa Conference League, når FCK gæster bulgarske Lokomotiv Plovdiv.

Aftenens kamp er én af to uhyre vigtige kampe i denne uge, da der søndag venter et derby mod ærkerivalerne Brøndby IF.

Men den kamp må vente lidt med at fylde hos FCK-kaptajn Carlos Zeca, fortalte han på et pressemøde onsdag.

- Det er svært at tænke på søndag for mig, for det vigtigste lige nu er kampen torsdag. Det er meget vigtigt for os som hold og for klubben, så vores energi ligger i torsdagens kamp, og derefter vil jeg begynde at tænke på kampen på søndag, som også er en rigtig vigtig for os, sagde Zeca.

Mod Lokomotiv Plovdig kræver anfører Zeca en klog præstation, hvor FCK får sat sit eget spil.

- Det bliver en svær kamp. Vi har set video af dem, og vi kommer til at se mere, som Jess vil vise os, så vi kan blive klogere på dem, sagde han onsdag og tilføjede:

- Men det bliver en svær modstander, vi skal møde, og vi er nødt til at være kloge og spille vores eget spil, så vi kan få et godt resultat med hjem.

Jess Thorup fortalte på samme pressemøde, at der venter en langt sværere opgave, end der gjorde i anden kvalifikationsrunde mod Torpedo, som blev slået med hele 9-1 samlet.

FCK spiller mod Lokomotiv Plovdiv klokken 18.00.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Jonas Dalgård
Fredag 24. september