Der var ikke kun glæde i Parken søndag aften, da FC København på eget 'græs' slog rivalerne fra FC Midtjylland med 1-0 og tog et stort skridt mod det danske mesterskab.
Der var nemlig stor utilfredshed blandt fansene, da ølpriserne på stadion var steget markant.
Her var prisen for seks øl af 40 centiliter steget fra 197 til 255 kroner, hvis man var sæsonkortholde, skriver Ritzau.
FC København har dagen derpå undskyldt for prisreguleringen på øllene i boderne, som var sket uden, at det var blevet meldt ud på forhånd.
- Det skete uden FC Københavns viden eller accept, og vi beklager det meget. Selvom vi har udliciteret boderne, er det I sidste ende vores ansvar at være i kontrol med vores underleverandører.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis man har planer om at tage i Parken på næste mandag til derbyet mellem FC København og Brøndby IF, behøver man ikke at leve på vand og brød den næste uge.
Prisen på øl bliver nemlig justeret tilbage, så de koster den oprindelige pris, som var tilfældet før kampen mod FC Midtjylland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




























