I FC København er forventningerne store til Hákon Arnar Haraldsson, og det har klubben fredag bevist ved at give midtbanespilleren en lang kontrakt.
Fredag eftermiddag oplyser FCK, at man har forlænget aftalen med Haraldsson fem år frem i tiden.
- Han var en af vores første signings af nordiske topspillere, som er en del af vores strategi for at sikre de bedst mulige spillere til førsteholdet senere hen.
- Han er en super spændende 8'er type med offensive spidskompetencer med gode afslutninger og assists, men han tager også sin defensiv meget alvorligt. Det gør ham på mange måder komplet, siger udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen.
Hovedpersonen er også begejstret over aftalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en meget stor dag for mig og min familie. Jeg er super glad for at forlænge. Det har nogle gange været svært at skifte fra Island til Danmark, men i dag går det rigtigt godt, også med sproget - og jeg glæder mig til at blive her.
- Det har været rigtigt godt at komme til FCK for mig med dygtige trænere og stor konkurrence. Nu vil jeg gøre alt for at træne godt med de dygtige spillere, der er på førsteholdet, siger Hákon Arnar Haraldsson og tilføjer:
- Det er ikke så mange, der lykkedes med at tage det her skridt i Skandinaviens største klub, så det er en stor dag for mig. Jeg glæder mig meget til at opleve Parken fra banen med tilskuere.
Haraldsson spiller til daglig på U19-holdet, men var for nylig udtaget til Superliga-kampen mod AGF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga























