LeoVegas.dk ready? betfair Gratis Chance Casino24 Advertisement

FCK blæste Brøndby omkuld til sidst

| Superligaen | 136 kommentarer
Highlights: FCK nedlagde Brøndby efter medrivende anden halvleg
FCK blæste Brøndby omkuld til sidst
Foto: Getty Images
Highlights: Suveræne Brøndby sejrede mod Subotica
Highlights: FCK slog CSKA Sofia trods dårlig start
Lars Jacobsen: Andreas Bjelland er en ledertype
Highlights: Stærke Brøndby udklasserede FCN hjemme
FC København dukkede Brøndby med 3-1 i et intenst københavnerderby og skød sig på førstepladsen i Superligaen.

Søndag var derby-dag. FC København bød ærkerivalerne fra Brøndby op til dans i det første københavnerderby i sæsonen.

FC København havde Andreas Bjelland med fra start, selvom forsvarsgeneralen måtte udgå i midtugens Europa League-kamp mod CSKA Sofia, og derudover var der genvalg til Rasmus Falk på den centrale midtbane.

Brøndby startede med Ante Erceg i front med Kamil Wilczek, mens Mikael Uhre og Kasper Fisker indtog bænken fra kampens start.

Første halvleg startede som en ganske jævnbyrdig affære med optræk til muligheder i begge ender af banen. Kamil Wilczek havde bolden i mål, men var offside i situationen.

Dame N'Doye forsøgte sig med et saksespark efter en halv time, og kort efter kom forløsningen for hjemmeholdet.

Robert Skov blev fældet af Benedikt Röcker i en fin position, og den tidligere Silkeborg-spiller tog sig selv af dødbolden. Det gjorde han godt, og han udplacerede Marvin Schwäbe i målet, der ikke så helt god ud i situationen. 1-0 til FCK.

FCK var foran 1-0 ved pausen efter en ganske chancefattig affære.

Viktor Fischer åbnede anden halvleg med en gigachance efter bare 20 sekunder. Denne gang diskede Schwäbe op med en glimrende redning tæt under mål.

I stedet udlignede Brøndby i den anden ende. Ante Erceg tog chancen et godt stykke udefra, og skuddet sad helt ude ved stolpen, og så stod det 1-1.

Herefter blev der for alvor skruet op for intensiteten. og antallet af nærkampe og nerver på lægterne steg gevaldigt.

Johan Larsson havde et godt hovedstødsforsøg, som Jesse Joronen reddede i to omgange, og kort efter landede bolden hos Viktor Fischer, der dog ikke fik ordentlig træf på bolden.

FCK skruede op for tempoet mod slutningen af kampen, og med 77 minutter spillet kom føringen.

Dame N'Doye holdt et par Brøndby-spillere væk og fandt Fischer, som nemt fandt Nicolaj Thomsen. Den tidligere AaB-spiller bragede kuglen i nettet til stor forløsning for både sig selv og resten af Telia Parken.

Indskiftede Jan Gregus havde et forsøg på overliggeren kort efter, og ti minutter før tid lukkede FCK kampen.

Dame N'Doye var igen arkitekten, da han fandt Viktor Fischer, der sikkert sparkede bolden i mål til 3-1.

Damy N'Doye var også tæt på selv at komme på måltavlen, men det hele endte med en 3-1-sejr til FCK, der dermed overtager førstepladsen i Superligaen.

Stream AGF – FC København på Eurosport Player
Advertisement

Af Sara Margren

136 kommentarer

wulffen 15:58          
Vildt brøndby ikke vandt med den dommer.. har aldrig set noget så skandaløst før... var vel 3 røde til mukhtar osv osv
LH6000 15:58          
Jyderne holdte målfest for FCK i Parken. Har dommeren hørt om fordelsregel? Godt nok ofte hvor han afbryder spillet unødvendigt. Hvor spiller FCK godt, når de får spillet til at flyde!
Nicodemus 15:59          
Hvordan kan Röcker få lov til at spille den kamp til ende? håbløst!!

og han var endda kun en af en lille håndfuld der kunne have fået marchordre (på tysk evt. )!
Skjold99 16:00          
Hvor spiller de dog svinsk i Brøndby. Desværre lader dommeren dem gøre det.
Skvat 16:01          
Intenst - dejligt at de Derbyer er tilbage hvor de engang var. Var godt underholdt!

Ærgerligt, at ikke lige holdt 1-1... :)
BKTornbo 16:01          
Fed kamp med massere af intensitet. Underlige dommerkendelser i begge ender som blandt andet giver et frispark som Skov så fint basker ind. Med tanke på de priser som er betalt for Skov og Thomsen var det vel også på tide at de fik kampafgørende roller i et derby. Fischer er latterligt god på en fodboldbane, fortjent MotM. Fed kulisse.

Vi bliver revet over til sidst, ikke så meget andet at gøre end at hoppe op på hesten igen og ekspedere Subotica ud på Torsdag!
wulffen 16:02          
Jeg tror ikke at Zlatanerkongen så 80 procent af kampen...
Tirsdag 14. august