Luk

FCK-chef roser: Alle vil gerne have Wilczek

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - FC København
Superligaen Mesterskabsspil (22/04)
Bet25 2,15 3,35 3,15
Oddset 2,20 3,40 3,30
bet365 2,15 3,50 3,20

Jess Thorup roser Kamil Wilczek for kampen mod Randers, hvor FCK-træneren inden kampen oplevede, at rigtig mange gerne ville se polakken på banen.

Kamil Wilczek har ikke været inde i varmen i Jess Thorups første tid som cheftræner for FC København, men mandag fik den 33-årige angriber chancen.

Han takkede for tilliden med en fin præstation kronet med et klassisk Wilczek-mål i 2-1-sejren over Randers, og FCK-træner Jess Thorup sendte rosende ord i retning af Wilczek, da han blev spurgt til ham efter kampen.

Og Wilczek skulle blot bruge ti minutter til at bevise, at han skal spille...?

- Ja, ja. Det har vi jo snakket om så længe. Vi er blevet kritiseret for at lukke for mange mål ind, og vi har produceret noget offensivt, men alle vil gerne have Wilczek, og han kan også noget, og hvordan får man den løst...

- Jeg synes jo, han viste sit værd i denne kamp, for han spillede godt og scorede det mål. Det var ærgerligt, han løb tør for kræfter, men det er jo sådan, det er. 

- Han har jo vist, at han holdt nogle rigtig skarpe folk ude på bænken, som i øvrigt også kom ind og havde en chance. Daramy kunne jo have scoret til 3-1, og så kunne have have været blevet matchvinder, siger Jess Thorup.

Startpladser på spil i ugens løb

Thorup har hidtil lavet en del ændringer i sine startopstillinger, så det sjældent er let at gætte FCK's startopstilling, og cheftræneren selv har det ganske fint med, at startformationen ikke bare ligger fast hver gang.

- Jeg har ikke noget imod at bruge en uge til at stikke en finger i jorden, kigge folk i øjnene og have en mavefornemmelse af, hvem der ser skarpest ud. 

- De skal have mulighed for at tilkæmpe sig en plads i løbet af ugen til træning, og vi skal gøre hinanden skarpere, stærkere og dygtigere i løbet af ugen, og det er det, jeg hele tiden prøver at skærpe ved at ikke lade dem tro, de er sikre, fordi de lige har spillet en god kamp, siger Thorup.

Kamil Wilczek har nu scoret seks Superliga-mål for FC København og får søndag chancen for at øge det antal, når hans tidligere klub Brøndby venter.

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Martin Schmidt
Mandag 19. april
Søndag 18. april