Europa League -FCK-duo scorer højest i defensiv EL-statistik
2020-08-22 14:22:02
Foto: Getty Images

FCK-duo scorer højest i defensiv EL-statistik

Kalle Johnsson er den målmand med flest redninger i Europa League-sæsonen, mens FC København-anfører Carlos Zeca har vundet flest tacklinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Europa League-sæsonen nåede sin ende fredag aften, da Sevilla slog Inter med 3-2.

Undervejs viste FC København forrygende takter og nåede historisk langt, da man nåede i kvartfinalen, hvor den engelske storklub Manchester United dog blev endestationen.

Efterfølgende har statistikmediet WhoScored opgjort flere statistikker fra Europa League-sæsonen, og her gør en FC København-duo sig positivt bemærket.

Således er FCK-anfører Carlos Zeca den spiller i Europa League, som har vundet flest tacklinger med 45 i alt, mens målmand Kalle Johnsson tog 38 redninger – heraf 13 i kvartfinalen mod Manchester United.

Manchester Uniteds Bruno Fernandes blev topscorer med otte scoringer, mens Arsenals unge Bukayo Saka stod for fem oplæg.

Filip Kostic fra Frankfurt lavede flest nøgleafleveringer med 38, mens Wolverhampton-spanieren Adama Traore driblede forbi sin oppasser 47 gange.

United-målmand Sergio Romero havde flest clean sheets med syv styk, mens Salzburgs Philipp Wiesinger fangede bolden 34 gange.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce