Luk

FCK efter Brøndby: Kan ikke være det bekendt

| 3F Superliga | 14 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - FC Midtjylland
Sydbank Pokalen (05/12)
bet365 2,60 3,40 2,50
FC København
Brøndby IF
3F Superliga
Jess Thorup
Niels Frederiksen

Jess Thorup begræder FCK's indsats i derbynederlaget til Brøndby, mens der er stor glæde i den blågule lejr.

FC København fik ikke for alvor sit spil til at fungere og tabte i sidste ende fortjent til Brøndby.

Det er konklusionen fra cheftræner Jess Thorup efter 1-2-nederlaget til rivalerne fra den storkøbenhavnske vestegnen søndag.

- Som jeg sagde til spillerne, har vi givet vores liv til fodbold for at spille sådan nogle kampe i sådan en kulisse, og så kan vi simpelthen ikke være bekendt ikke at levere en bedre præstation, siger Thorup.

FCK-træneren er særligt utilfreds med indsatsen før pausen.

- Vi må lægge os fladt ned og sige, at første halvleg var ikke godt nok. Vi spillede naivt, alt for kort og gav Brøndby muligheden for at komme i deres aggressive genpres, som vi ved, de har lagt på deres spil.

- Vi fik aldrig rigtig spillet os ud af deres pres, og det gav dem momentum og tro på tingene. Vi prøvede at ændre lidt i pausen. Vi fik i perioder lagt pres på, men ikke i store nok perioder, og så tabte vi vel fortjent, konkluderer Jess Thorup.

FC København risikerer at være seks point efter FC Midtjylland, hvis Superligaens jyske førerhold slår SønderjyskE søndag aften.

Jess Thorup bruger dog ikke energi på at være bekymret over, at FCM kan stikke af i tabellen.

- Det kunne jeg sagtens være, men jeg synes, jeg har nok at se til lige nu. Det er at kigge på mit eget hold og få det samlet op bedst muligt, fastslår cheftræneren.

I søndagens kamp var der fart på i spillet, og sådan forsøgte Brøndby bevidst at male kampbilledet.

- Det var en del af planen at få kampen op i et højt tempo, for der synes vi, vi har nogle fordele. Vi har ikke en fordel af stille og rolige kampe, der er ved at gå halv i stå, eller som man falder i søvn af.

- Hvis vi skal udnytte vores fart, som vi har både på siderne og fremme, er det vigtigt, at der er tempo, omstillinger og overgange i spillet, siger cheftræner Niels Frederiksen, som generelt er meget tilfreds med præstationen fra sit hold.

Centralt manglede FCK midtbaneprofilerne Carlos Zeca og Rasmus Falk, og det udnyttede Brøndby til at kontrollere midtbanen og diktere tempoet derfra.

Niels Frederiksen roser sin midtbanetrio, som bestod af Morten Frendrup, Josip Radosevic og Anis Slimane.

- Det er en væsentlig årsag, til at vi kunne vinde kampen, at vi præsterede så godt både med og mod bolden.

- Jeg synes, det var flot hele vejen rundt, men det er klart, at vores midtbane gjorde det rigtig godt, lyder det fra Brøndby-træneren, som fortsat først og fremmest holder fokus på top-6, inden det er tid til at sætte større mål.

Efter 13 kampe i Superligaen har Brøndby 18 point på sjettepladsen, mens FCK er nummer to i tabellen med en pointhøst på 25.

/ritzau/

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Jonas Dalgård
Fredag 3. december
Torsdag 2. december