3F Superliga -FCK er tæt på FC Nordsjælland-profil
2019-05-22 13:32:01
Foto: Getty Images

FCK er tæt på FC Nordsjælland-profil

FC København er tæt på at sikre sig FC Nordsjællands Karlo Bartolec, erfarer bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Et opsigtsvækkende skifte i Superligaen er godt på vej til at blive en realitet. FC København er således tæt på at sikre sig FC Nordsjælland-profilen Karlo Bartolec, erfarer bold.dk.

Ifølge bold.dk's oplysninger har han allerede bestået lægetjek i hovedstadsklubben.

FCK og FCN mødes lørdag i Telia Parken til sæsonens sidste kamp, hvor Karlo Bartolec dog har karantæne, men et skifte vil højst sandsynligt ikke blive meldt ud før efter kampen.

Den 24-årige højreback har et år tilbage af sin kontrakt i det nordsjællandske, og FCK har udset ham som afløser for Peter Ankersen, der efter alt at dømme skal sælges til sommer, sammen med vinterens indkøb Guillermo Varela.

FC Nordsjællands sportschef, Carsten V. Jensen, har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag.

Karlo Bartolec kom fra Lokomotiva Zagreb i 2016 og har spillet 96 kampe for FC Nordsjælland.

Annonce

63 kommentarer

Se kommentarer
Annonce