FC København har udpeget en ny kommerciel direktør, og han er fundet i klubbens egne rækker.
Jacob Lauesen, der hidtil har været Director of Brand Marketing and Development i FCK, overtager således en stor del af arbejdsopgaverne fra Alex Rasmussen, der er rykket til AC Milan.
- Jeg er meget, meget glad for, at Jacob har valgt at sige ja til den nye stilling og de udfordringer, der følger med, siger Katja Moesgaard, COO i FCK og Parken Sport & Entertainment.
- Der er ingen tvivl om, at med den aktuelle Coronakrise, så er det en vanskelig opgave, men vi mener, at han er den helt rigtige til at få os bedst muligt gennem den udfordring.
- Jacob er enormt stærk på data og digitalisering, hvor klubben er inde i en rivende udvikling med ham som et vigtigt omdrejningspunkt. Her har han blandt andet været medvirkende til at øge vores tilskuersnit markant, ligesom vores merchandisesalg har fået et stort løft.
Jacob Lauesen har været i FCK siden sommeren 2018 og har tidligere i karrieren arbejdet for DBU.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga































