Luk

FCK har momentum: Alle er klar til FCM

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC København - PAOK
Europa Conference League Gruppe F (21/10)
Oddset 2,10 3,35 3,65
bet365 2,00 3,40 3,60

FC København-cheftræner Jess Thorup har brugt de samme 11 spillere i tre kampe i træk, og han slår fast, at alle er klar til opgøret mod FC Midtjylland på søndag.

FC København indledte Conference League torsdag aften, hvor de formåede at hive en 3-1-sejr i land mod Slovan Bratislava i en tæt duel i Slovakiet.

Her havde cheftræner Jess Thorup endnu en gang valgt at satse på de samme 11 spillere, som han også gjorde i weekendens opgør mod Randers, men det er faktisk en succesopskrift, som han er ved at få udviklet.

De 11 udvalgte har nemlig nu været de samme i de seneste tre kampe for FCK, og det betyder dermed, at spillerne har fået en masse minutter i benene på det seneste, men det får ingen betydning for søndagens topbrag i Parken mod FC Midtjylland.

Samtlige spillere er nemlig 100 procent klar til duellen om førstepladsen, fortæller Jess Thorup.

- Alle snakker om rotation, men hvis du spørger spillerne, så foretrækker de at spille. De elsker at spille hver eneste tredje og fjerde dag, og de bliver skuffet over, hvis de skal starte ude for blot at spare lidt energi.

- Så vi er 100 procent klar til søndag. Vi har gjort det her i en periode nu, hvor vi har fokuseret på en enkelt kamp ad gangen, og det gjorde vi også i dag (torsdag, red.). 

Efter torsdagens sejr i Bratislava har FCK nu vundet ni kampe i træk i alle turneringer, og det var vigtigt, at de kunne bevare momentum inden FC Midtjylland-kampen.

- Vi er klar til søndag, men det vigtigste var sejren i dag. Nu retter vi så vores fokus på søndagens kamp. 

- Der er en vigtighed over at bevare momentum ved at vinde, og selvtilliden efter have vundet er det vigtigste, og jeg lover jer, at der er ingen, som er trætte. Alle er klar til at spille, udtaler Jess Thorup.

Det er klokken 18:00 på søndag, at FC København byder FC Midtjylland velkommen i Parken til den direkte kamp om førstepladsen i 3F Superligaen.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Raymund Nelausen
Tirsdag 19. oktober
Mandag 18. oktober