Luk

FCK-helte på FCN-domineret rundens hold

| 3F Superliga | 8 kommentarer

Infoboks

AaB - FC Nordsjælland
Superligaen Grundspil (13/12)
bet365 2,10 3,75 3,10
NordicBet 2,14 3,95 3,05
Oddset 2,15 3,75 3,20
YouBet 2,15 4,05 3,10

FC Københavns Pieros Sotiriou og Kalle Johnsson er med på rundens hold, som domineres af FC Nordsjælland, der har tre spillere med efter sin 3-0-sejr over Randers.

Med en overbevisende 3-0-sejr over Randers FC dominerer FC Nordsjælland rundens hold for 17. runde, da forsvarer Abdul Mumim og midtbanespillerne Mikkel Rygaard og Mikkel Damsgaard er blandt de 11 udvalgte.

Mikkel Damsgaard scorede et fortrinligt langskudsmål til 2-0 i sejren, hvor Rygaard altså lagde op til to scoringer.

Andetsteds blev FC Københavns udskældte Pieros Sotiriou helten, da han kom på banen ved 0-1 og med to scoringer på et minut sørgede for, at FCK slog Hobro med 2-1.

Kort forinden havde keeper Kalle Johnsson holdt et godt Hobro-forsøg ude, ligesom han i første halvleg snuppede et straffespark, og den præstation hyldes med en plads på rundens hold.

SønderjyskE's Christian Greko Jakobsen scorede to mål i 2-2-kampen mod Lyngby, mens AaBs Jores Okore og Jakob Ahlmann var med til at holde nullet i AaBs storsejr over AC Horsens.

Rundens hold i 3F Superligaens 17. runde: 

Kalle Johnsson, FC København 

Daniel Anyembe, Esbjerg
Jores Okore, AaB
Abdul Mumin, FC Nordsjælland
Jakob Ahlmann, AaB

Awer Mabil, FC Midtjylland
Mikkel Rygaard, FC Nordsjælland
Christian Greko Jakobsen, SønderjyskE
Mikkel Damsgaard

Patrick Mortensen, AGF
Pieros Sotiriou, FC København

Køb billetter til FC Midtjyllands kommende hjemmekampe her!


Af Jonas Dalgård

8 kommentarer

Aarhus-Zapp 13:46          
Hvordan kan Backmann og Hausner IKKE være med, når de totalt lukker ned for Superligaens bedste angriber? Og AAB vinder 4-0 mod sløje Horsens, og FCN vinder sikkert over Randers... wow det er dårligt sat
henoch 14:05          
Hausner og Backman gjorde det rigtig godt. Men de lukkede da netop ikke fuldstændig ned for superligaens bedste angriber. Wilcek scorede og havde to meget nærgående forsøg.
FC Nordsjælland 14:07          
Rundens og Månedens hold
Hver spiller gives en performance rating fra 1 til 10, hvor den højest mulige score er 10.
Fem overordnede parametre ligger til grund for vurderingen - med forskellig vægtning.
Disse er:

1. Holdets præstation: Holdets resultat og spillede antal minutter.
2. Spillerens præstation: Skud på mål, tacklinger, clearinger, vundne bolde, redninger m.fl.
3. Mål: Sidste fod på scoring.
4. Assist: Målgivende afleveringer.
5. Clean sheet: Rent bur.
bruger 156353 14:13          
Hvor er altdominerende Sviatchenko? Han vinder samtlige af sine dueller, har en assist, og det eneste mål der bliver scoret på FCM er der offside på?
AndersTheMan 14:16          
Man ved der er noget galt med rangeringen, når Sotiriou kan komme på ugens hold med kun 15 minutters spilletid.
senzodepo 14:22          
det virker til at rundens hold bliver udvalgt ud fra et sæt særdeles prekære "stats". Anyembe var helt og aldeles elendig imod sif(han har været elendig i alle kampe i denne sæson) men er på rundens hold pga en assist??
law 14:57          
Det virker som om det vægtes ret højt om holdet vinder. Tror ikke hverken okore eller mumin havde den travleste dag på kontoret. Backmann i GF havde mere kompetent modstand, ligesom det er svært at se forbi Sviatchenko lige for tiden... mn det har man gjort.
Fredag 13. december
Torsdag 12. december