Luk

FCK jagter lille guldhåb: Skal ske en masse

| 3F Superliga | 40 kommentarer

FC København jagter fortsat mesterskabet, men klubbens cheftræner erkender, at det kræver et mindre mirakel.

Selv om FC København har haft en noget haltende sæson, kan det stadig ende med guldmedaljer.

Med en 2-1-sejr over Brøndby holdt Jess Thorups tropper søndag liv i et spinkelt mesterskabshåb. Med to runder igen har FCK tre og fem point op til henholdsvis Brøndby og FC Midtjylland.

På onsdag gæster netop FCM Parken, og Thorup vil ikke kaste håndklædet i ringen i forhold til mesterskabet.

- Vi har ikke lagt skjul på, at så længe noget er muligt, så kommer vi til at gå efter det. Vi sagde også inden kampen, at vi får en afgørende rolle, fordi vi både skulle møde Brøndby og Midtjylland, og nu har vi taget de første tre point.

- Det er vigtigt for os selv, og så er vi stadigvæk med i gamet, selv om vi ved godt, at der er lang vej, og der skal ske en masse, siger Jess Thorup.

Brøndby-træner Niels Frederiksen vil heller ikke afskrive ærkerivalerne.

- Vi har en åben kappestrid i Superligaen blandt tre hold, og alle tre hold kan vinde guld. Det er åbent, og Midtjylland fører med to point med to runder tilbage, så de er favoritter.

- FCK er stadig lidt bagefter, så de er jo tvunget til at slå Midtjylland, men gør de det, så er de to point efter Midtjylland med en runde tilbage. Det kan jo godt hentes, konstaterer Niels Frederiksen.

Spørger man FCK-profilen Rasmus Falk, tvivler han på, at mesterskabet er realistisk for FCK, selv om det altså matematisk kan lade sig gøre.

- Ærligt - nej. Det er det der med, at der er to hold ... jeg kan nemt forestille mig et scenarie, hvor vi vinder herinde mod FCM, så det er lidt det, jeg har fokus på. Alt kan ske i fodbold, og vi skal jagte det hele.

- Det er ude af vores hænder, så vi har sat os selv i en for dårlig situation, men vi skal bare vinde vores kampe, siger Falk.

FCK afslutter sæsonen ude mod Randers mandag den 24. maj.

/ritzau/


Af Jonas Dalgård

40 kommentarer

Rundsaven 20:50          
Stop nu. Mesterskabet er ikke en realitet. Vi skal bare konsolidere 3 pladsen. Måske en heldig 2 plads. Vi kigger fremad mod næste sæson.
Konsulenten 21:10          
Midtjylland skal vel tabe de sidste 2 kampe mens Brøndby max får 2 point og FCK vinder deres 2 kampe
Der er vel sket større mirakler i fodbold end det.
Samlet vil det dog være et ganske flot comeback af FCK hvis det sker , når man ser på hvor langt efter de har været
Duknukem 21:18          
Midtjylland skal vel tabe de sidste 2 kampe mens Brøndby max får 2 point og FCK vinder deres 2 kampe
Med andre ord, Brøndby må ikke vinde og FCM skal tabe begge kampe.
schmede 21:29          
Rundsaven
Det giver da ingen mening...
Hvis der er en mulighed skal man da gå efter det. At det bliver svært, meget svært, er en selvfølge. Vi kan jo starte med en sejr i Parken, og mon ikke agf byder bif op til en hård omgang i Århus, det plejer de.
Så kan vi tage snakken derefter.
Men i øvrigt vildt, at vi kan stå i en situation hvor 3 hold kan blive mestre i sidste runde.
Frydendal 21:38          
Ja, og det kan være slut allerede på onsdag.
Selv hvis FCK vinder, så ved AGF dagen efter at de ikke kan nå 3. pladsen, og kan reelt set "gå på ferie".

Så ja, jeg håber, som Brøndby mand, at I vinder på Onsdag!
Pep Guardiola 22:12          
Thorup tror på mesterskabet og folks reaktion er at det er for urealistisk. Thorup tror ikke på mesterskabet og bliver så beskyldt for ikke at forstå FCK-mentaliteten og være for uambitiøs. Godt nok svært at vinde hvis man hedder Thorup..
Rossi 23:35          
Tja det kræver kun at FCK og AGF vinder deres to sidste kampe.

AGF har dog ikke meget at spille for da de ikke kan nå at 3. pladsen, og 4. pladsen er sikret, men de kan spille frit da de ingen pres har.

FCM og BIF kan få gummieben og sætte det hele over bords :-)
Desværre har vi (FCK) ikke været for stabile.
Søndag 20. juni