Luk

FCK kæmper for DK: Skotland rykker igen

| Europa League | 36 kommentarer

Infoboks

FC København - Hobro
Superligaen Grundspil (24/11)
bet365 1,28 5,50 10,00
NordicBet 1,29 5,70 9,65
Oddset 1,28 5,70 10,50

bold.dk holder nøje øje med Danmarks placering på UEFA's koefficient-rangliste i løbet af resten af sæsonen.

FC København er som sidste danske repræsentant i resten af den europæiske 2019/20-sæson ude et afgørende forsvar af Danmarks placering på UEFA's koefficient-rangliste.

I skrivende stund er Danmark placeret som nummer 14 på koefficient-ranglisten, og FCK skal meget gerne holde Danmark i top-15.

Denne europæiske sæson afgør således sammen med de fire foregående sæsoner, hvor mange og i hvilke turneringer de danske hold deltager i 2021/22-sæsonen, når Conference League bliver indført som en tredje turnering under Champions League og Europa League.

Læs om strukturen i Champions League, Europa League og Conference League fra 2021/22-sæsonen her.

Og der meget stor forskel på en plads i top-15 og en plads uden for top-15 for Danmark. Læs mere via linksene herunder eller en kort version i faktaboksen nederst i denne artikel.

FCK forsvarer Danmark: Den europæiske underklasse truer

FCK-chef: Vi kan blive tvunget til oprustning

FCM-formand: Accesslisten er en katastrofe for Danmark

Skotland rykker igen - APOEL er i live

Herunder følger en oversigt over landene omkring 15. pladsen på UEFA's koefficient-rangliste og deres muligheder i forhold til Danmark og FC København.

bold.dk kommer løbende til at opdatere denne oversigt og holde øje med, hvad der skal til, hvis FCK skal holde Danmark i top-15.

Ugens resultater i Champions League var ganske fremragende for Danmark. 

Godt nok fik Slavia Prag flot 0-0 hos Barcelona tirsdag, men nederlagene til Olympiakos og Røde Stjerne og ikke mindst Shakhtar Donetsks sene udligning mod Dinamo Zagreb var fabelagtige for Danmark.

Hverken Olympiakos, Røde Stjerne eller Slavia Prag har nu store chancer for at nå videre i Champions League og dermed indkassere den store bonus for at nå slutspillet. 

Dinamo Zagreb er stadig i spil til andenpladsen, men har to svære kampe tilbage - ude mod Atalanta og hjemme mod Manchester City. 

I Europa League var det mere blandet. FCK's remis mod Dynamo og Partizans nederlag tæller op, men til gengæld tog Skotland et flot hop op med sejre til både Rangers og Celtic. 

APOEL var bagud mod Qarabag og var på randen af knockout, men fik vendt kampen på hovedet og sikret sig en 2-1-sejr i det 88. minut. Det giver dem ikke bare 0,500 point til landekoefficienten, men også chancen for fortsat at gå videre. 

Schweiz er taget med i denne og fremtidige oversigter efter en fin runde, men de tre schweiziske deltagere har fortsat et stort stykke arbejde foran sig, hvis de skal indhente Danmark.

Vigtige kamp i denne uge:

Champions League

Barcelona - Slavia Prag 0-0

Dinamo Zagreb (KRO) - Shakhtar Donesk 3-3

Bayern München - Olympiakos (GRÆ) 2-0

Røde Stjerne (SER) - Tottenham 0-4

Europa League

Manchester United - Partizan (SER) 3-0

APOEL (CYP) - Qarabag 2-1

Rangers (SKO) - Porto 2-0

FC København (DAN) - Dynamo Kiev 1-1

Lazio - Celtic (SKO) 1-2

Den nuværende stilling (placering i sidste sæson):

13 (13). Tjekkiet 27,300 point - 1 af 5 hold tilbage

Slavia Prag er sidste tilbageværende tjekkiske deltager, og trods tirsdagens flotte 0-0-resultat hos Barcelona får de meget svært ved at spille sig videre til Champions Leagues slutspil og dermed score bonuspoint. 

Slavia mangler en hjemmekamp mod Inter og en udekamp mod Dortmund. Taber Slavia mod Inter, ryger chancen for europæisk i foråret, og FCK kan sende Danmark forbi tjekkerne med en sejr i Lugano. 

Slavia får 0,400 point per sejr og 0,200 point per uafgjort i Champions League.

14 (16). Danmark 27,000 point – 1 af 4 hold tilbage

FC København henter for hver sejr i Europa League 0,500 point per sejr til det danske regnskab. En uafgjort giver 0,250 point.

15 (18). Cypern 25,750 point – 1 af 4 hold tilbage

APOEL er i Europa League og kan som FCK hente 0,500 point for en sejr og 0,250 point per uafgjort. 

Cyprioterne er nu 1,250 point efter Danmark, og den sene sejr over Qarabag holder APOEL i live i forhold til videre kvalifikation.

APOEL mangler en udekamp mod Dudelange og en hjemmekamp mod Sevilla.

16 (20). Skotland 25,625 point – 2 af 4 hold tilbage

Skotterne har indtil videre haft en forrygende sæson i Europa, og med både Rangers og Celtic tilbage i Europa League kan skotterne ikke afskrives i forhold til at overhale Danmark. 

Skotland er 1,375 point efter Danmark, og det ser godt ud for skotterne, og selv om der i Europa League først bonuspoint fra kvartfinalerne og frem.

Celtic har sikret sig avancement fra gruppen inden sine afsluttende kampe - hjemme mod eliminerede Rennes og ude mod Cluj. 

Rangers står mod gode kort på hånden i sin gruppe før de afsluttende møder med Feyenoord ude og Young Boys hjemme. 

17 (14). Grækenland 25,300 point – 1 af 5 hold tilbage

Olympiakos henter i Champions League 0,400 point per sejr og 0,200 point per uafgjort til Grækenland, da deres point skal divideres med fem deltagere.

Til gengæld er grækerne kun 1,450 point efter Danmark, og da en kvalifikation til Champions Leagues ottendedelsfinaler giver 1,000 point (5 bonuspoint/fem deltagere) skal Olympiakos altså helst ikke gå videre fra deres gruppe med Bayern München, Tottenham og Røde Stjerne.

Nederlaget med Bayern onsdag var forventet, men også meget vigtig, da grækerne ser ud til at være ude af spillet om andenpladsen. 

Olympiakos mangler Tottenham ude og Røde Stjerne hjemme. 

18 (15). Kroatien 24,875 point – 1 af 4 hold tilbage

Kroatien er 2,125 point efter Danmark, så der er umiddelbart rigeligt at give af for Danmark. 

Men Dinamo Zagreb er med i Champions League, og efter åbningssejren over Atalanta og to gange uafgjort mod Shakhtar Donetsk er de stadig i spil til at gå videre til Champions Leagues slutspil. 

Det alene vil give Kroatien 1,250 point til det samlede regnskab. 

Onsdagens hjemmekamp mod Shakhtar Donetsk var en nøglekamp set med danske briller, og den sene 3-3-udligning kan vise sig at være guld værd. 

Zagreb mangler Atalanta ude og Manchester City hjemme.

19 (19). Serbien 24,750 point – 2 af 4 hold tilbage

Serberne har både Partizan i Europa League og Røde Stjerne i Champions League, og dermed to hold til at høste point. 

Serberne er 2,250 point efter Danmark, og indtil videre har de to serbiske deltagere i deres to gruppespil tilsammen kun formået at matche FCK's koefficienthøst i gruppespillet.

Røde Stjerne skal set med danske øjne helst ikke videre til Champions Leagues slutspillet, da det alene vil give 1,250 point i bonus til det serbiske regnskab, og det ser heldigvis heller ikke ud til at ske.

Røde Stjerne mangler en hjemmekamp mod Bayern og en udekamp mod Olympiakos. Partizan mangler i Europa League at møde AZ ude og Astana hjemme.

20 (17). Schweiz 23,600 point - 3 af 5 hold tilbage

Schweiz har tre af sine fem deltagere med endnu. De spiller alle med i Europa League og henter 0,400 for en sejr og 0,200 for en uafgjort. 

Med 3,400 point op til Danmark skal schweizerne høste mange sejre for at bliver en trussel, men det kan ikke helt udelukkes. 

Basel har haft en forrygende gruppespil og er videre inden deres afsluttende kampe mod Krasnodar og ude mod allerede eliminerede Trabzonspor. 

Young Boys topper sin gruppe, men er ikke sikret noget endnu inden nøglekampe mod Porto og Rangers. 

Lugano er til gengæld tæt på knockout, og FCK kan selv gøre arbejdet færdig i Schweiz i slutningen november. 

FAKTA - top-15 eller ej

Danmark slutter i top-15: Danmark har i 2021/22-sæsonen to deltagere i Champions League-kvalifikationen, én deltager i Europa League-kvalifikationen og to deltagere i Conference League-kvalifikationen.

Det giver optimale muligheder for at fastholde eller udbygge placeringen på koeffcient-ranglisten.

Både med henblik på perioden 2021-24, hvor UEFA kører med de tre turneringer efter en allerede aftalt struktur. Men også med henblik på tiden efter 2024, hvor UEFA efter alt at dømme kommer med større reformer af de europæiske turneringer.

Danmark slutter uden for top-15: Danmark har i 2021/22-sæsonen én deltager i Champions League-kvalifikationen, nul deltagere i Europa League-kvalifikationen og tre deltagere i Conference League-kvalifikationen.

Det giver vanskelige muligheder i forhold til nu for at hente koefficient-point og dermed spille Danmark op ad ranglisten.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Mikael Blond

36 kommentarer

Lasse599 11:31          
Alligevel en vild kamp, at Qarabag skal tabe til Qarabag....???
Steph04 11:50          
En sejr mod Lugano og uafgjort mod Dynamo må være nok. Og så uafgjort eller sejr hjemme mod Malmø. Hvad får FCK i bonus for at gå videre fra gruppen?
29 Corleone 12:05          
Kampen med Tjekkiet kan ogsaa blive yderst spaendende.
FCK har tre kampe tilbage, og vinder de en, spiller en uafgjort og taber en, men gaar ikke videre i EL ender de paa 27.500 point. Slavia Prag har to kampe tilbage og hvis de taber en og spiller en uafgjort ender de ligeledes paa 27.500 point og gaar ikke videre i baade ChL og EL. Ved samme point er det holdet som har faaet flest point i nuvaerende säson, og det vil väre FCK. Dermed kan vi "tillade to hold at passere os (Cypern, Gräkenland, Kroation, Serbien, Skotland eller Schweiz). Pt ser det ikke saa lovende ud for Cypern, Gräkenland og Schweiz skal naa rigtig langt med baade Basel og YB for an naa os. Serbien er nok den störste trussel, men baade Sktoland og Kroatien kan naa Danmark (FCK) hvis de gaar videre fra ChL eller EL.
29 Corleone 12:09          
En sejr mod Lugano og uafgjort mod Dynamo må være nok. Og så uafgjort eller sejr hjemme mod Malmø. Hvad får FCK i bonus for at gå videre fra gruppen?

Ingen bonus til FCK i EL for at naa 1/16 finale.
leewtie 18:26          
Til gengæld bonus for at nå 1/8-dels finalen, hvis vi skulle nå dertil... Kan bare ikke huske hvor meget.
29 Corleone 18:53          
1 point.
Steffen_M 21:28          
Bonus pointene er ikke SÅ vigtige, sejre og uafgjorte er vigtige, og hvis FCK går videre, giver det flere kampe og dermed flere muligheder for enten en sejr eller en uafgjort.
Tirsdag 12. november