Luk

FCK-kaptajn undskylder forfærdelig indsats

| 3F Superliga | 25 kommentarer

FC København-kaptajn Carlos Zeca undskylder for holdets indsats i torsdagens 1-4-nederlag til FC Midtjylland.

FC København blev torsdag ydmyget godt og grundigt på den midtjyske hede, da storklubben rendte ind i et svidende 1-4-nederlag mod Superligaens førerhold, FC Midtjylland.

Københavnerne blev i store dele udspillet af det forsvarende mesterhold, og efter den ringe indsats kan københavnerne efterhånden vinke helt farvel til guldet.

Der er nemlig hele 11 point fra FCK på fjerdepladsen til FCM på førstepladsen med bare seks kampe tilbage.

Havde FCK vundet var forspringet på bare fem point, og anfører Carlos Zeca undskylder derfor over for klubbens fans.

- Jeg vil gerne undskylde det her over for vores fans, for det her var meget skamfuldt af os.

- Vi skulle have gjort det meget bedre, og der er ingen grund til at skyde skylden over på alt mulig andet.

- Det er os, som bærer skylden. Det var os, der var på banen, og det er os, der har sat os i den her situation, siger en tydeligt berørt Zeca.

Kampen var den første med fans efter mere end et halvt år med højest 300 på lægterne. Derfor var FCK-træner Jess Thorup mest skuffet over, at netop dét ikke var nok til at tænde spillerne.

- Jeg er mest skuffet over, at vi i sådan en kamp, hvor det virkelig gjaldt, hvor der var fans tilbage, og hvor der var noget stemning, ikke formår at levere.

- Hvorfor fanden var det, at vi ikke fandt den der vildskab og den iver efter at vinde kampen? Selvfølgelig kan vi tabe fodboldkampe, men jeg er godt nok ikke tilfreds med, at vi tabte på den her måde, som vi så her, fastslår træneren.

Efter det niende superliganederlag i træk for FCK i Herning, mener Zeca, det er på tide, at spillerne kigger indad.

- Vi er nødt til at kigge på os selv nu. Det her er ikke måden, som vores klub er vant til at repræsentere sig på.

- Det har været en meget skidt sæson indtil nu, og alt hvad vi gør herfra skal være bedre, selv om det ikke kan redde det, som allerede er sket, siger han.

FCK skal forsøge at rejse sig allerede på søndag i Aarhus, når holdet skal i direkte duel om tredjepladsen mod AGF.

/ritzau/

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Raymund Nelausen

25 kommentarer

Beenhakker 23:39          
Ikke flere undskyldninger, nu skal der tages fat og PC skal bevise sit værd. Der SKAL ryddes op i den trup.

Zeca er, i min optik, en af dem der skal sendes videre.
bruger 155188 23:48          
Nu jeg godt nok Brøndby fan, men at sige Zeca bare skal videre er da vanvittigt!! Han er en af hvis ikke superligaens bedste midtbane spiller. Tror nærmere du burde skrive Thorup sku videre ;-)
Beenhakker 00:08          
Thorup har arvet en trup fuld af afdankede spillere der har toppet. Jeg tror mange bliver forblændet af Zecas hårde arbejde og erobringer (som han gør glimrende) men ofte skal han altså rette op på egne fejl. Han er heller ikke helt god nok som spilfordeler, hvilket er medvirkende til at FCK sjælendt har kontrol på kampene.

Herudover skal vi af med Wilczek, Fischer, Falk, Zanka, Thomsen, Oviedo, Oikonomou og Bjelland. Kaufman skal lejes ud.

Det kan lyde vanvittigt, men den her nedadgående kurve har stået på i to år og der skal altså ske noget radikalt nu. Med flere af spillernes alder taget i betragtning giver det ikke mening at bygge nyt op omkring dem (Zeca, snart 33, Falk 29)
haraltidret 00:27          
Der er ikke noget nyt i at FCM ydmyger FCK i Herning, det er næsten blevet normalen. Men det er klart at det må gøre ondt i FCKernes selvforståelse, at de gang på gang bliver mindet om at de ikke er i nærheden af at være det bedste hold i Danmark.
Solid Bold 00:53          
Ja, er hellere ikke FCK-fan, men syntes også @Beenhakker, at det måske er lidt langt ude.
Essensen er at mentaliteten er svækket og at der mangler en klar plan. Det er ikke spillerne, som ikke kan opnå et højere bundniveau igen. Det tror jeg ikke på.
Jasperthesjasper 06:23          
Thorup har arvet en trup fuld af afdankede spillere der har toppet. Jeg tror mange bliver forblændet af Zecas hårde arbejde og erobringer (som han gør glimrende) men ofte skal han altså rette op på egne fejl. Han er heller ikke helt god nok som spilfordeler, hvilket er medvirkende til at FCK sjælendt har kontrol på kampene.
Det er lidt sjovt, for jeg sad også og tænkte "du har da tabt sutten" efter første indlæg, men efter den her opfølgning er jeg egentlig tilbøjelig til at give dig ret. Der er lidt for meget Radosovic over Zeca, og der skal man måske nok forvente mere i en klub som FCK.
Herudover skal vi af med Wilczek, Fischer, Falk, Zanka, Thomsen, Oviedo, Oikonomou og Bjelland. Kaufman skal lejes ud.
Der er godt nok meget ukrudt i den trup når det listes op sådan. Falk er dog eb af de spillere der gør det bedst IMO, når det så er sagt køber jeg egentlig argumentet om alder - han kunne også godt være typen der falder i niveau når han passerer 30, og samtidig synes jeg måske man fornemmer lidt mæthed hos ham.

Og så mangler du vel ret beset også spillere som Bundu, Bartolec og især Stage på den liste over spillere der bør være fortid.
bruger 151464 06:37          
Zanka burde måske overveje om ikke han skal tjekke dba om nogen har noget ydmyghed, som han kan tilegne dig...
Kæft en klaphat..
Mandag 17. maj
Søndag 16. maj