FC København-målmanden Karl-Johan Johnsson forventer ikke det fineste fodbold, når han og holdkammeraten gæster Lyngby mandag aften.
Der har været megen snak om banerne i de første runder af forårssæsonen i 3F Superligaen, hvor frost, sne og regn har udfordret landets greenkeepere.
Mandag aften skal FC København på besøg hos Lyngby, der selv har stillet sig utilfredse med banernes kvalitet. I seneste spillerunde forsøgte de at rykke deres kamp mod Brøndby til Helsingør, da de frygtede, de ville ødelægge deres egen bane.
Derfor forventer københavnernes svenske målmand Karl-Johan Johnsson heller ikke den flotteste fodboldkamp, når der fløjtes op klokken 19 mandag.
- Jeg er forberedt på en kamp, der nok ikke vil byde på den fineste fodbold, men sådan har det også været i vores tidligere kampe i år. Det bliver nok meget duelspil, hvor det er vigtigt, at vi vinder alle de små kampe i kampen, og så må vi se, hvor meget vi kan komme til at spille vores eget spil.
- Banerne er jo som de er i øjeblikket, og det kan vi ikke gøre noget ved, men må bare gå ud og levere vores bedste igen, siger Karl-Johan Johnsson til fck.dk.
En sejr vil sende FC København á point med AGF på tredjepladsen - henholdsvis fire og fem point efter FC Midtjylland og Brøndby.
F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!
4 kommentarer
Dit navn er ligeså dårlig stavet og uforstående, som din kommentarer.