Luk

FCK-keeper forventer flot kulisse mod Malmö

| Europa League | 0 kommentarer

Infoboks

Hammarby - Malmö FF
Allsvenskan (20/10)
bet365 2,62 3,50 2,50
NordicBet 2,70 3,55 2,50
Oddset 2,60 3,45 2,45

FC København-målmand Karl-Johan Johnsson forventer en fantastisk kulisse mod Malmö, som er en kæmpe klub i Sverige, siger han.

FC København møder på torsdag Malmö FF i Europa League, og der er lagt op til en flot kulisse mellem de to nordiske klubber.

FCK-målmand Karl-Johan Johnsson glæder sig til opgøret, som han forventer, bliver meget duelpræget.

- Jeg ved, at det er et fedt stadion og med et publikum som virkelig støtter deres hold, så vi kan vist roligt forvente at det bliver en fantastisk kulisse, siger Johnsson til klubbens hjemmeside.

- Vi skal forvente en kamp med meget duelspil, så det kommer til at handle om at vinde de dueller vi får, og så ellers holde flowet i spillet og nappe de tre point.

FCK og Malmö har kun mødtes i træningskampe siden 2005, men uden for banen er der høje forventninger til et intenst opgør.

- Jeg har ikke set eller læst så meget i de svenske medier, men har jeg da set, at man har snakket om, at FC København er en større klub end Malmö.

- Men det er jo uhyre tæt, begge klubber har gjort det godt i både Champions League og Europa League, og hjemme i Sverige er Malmö jo en kæmpe klub.

- Men jeg kender ikke rigtig selv til rivaliseringen mellem Malmö og FCK, vi skal bare spille kampen og vi glæder os til den, siger målmanden.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober