Luk

FCK-keeper: Ståle og Norge er et godt match

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

AaB - FC København
Superligaen Grundspil (03/02)
Bet25 3,15 3,60 2,20
Oddset 3,10 3,50 2,25

Sten Grytebust mener, at Ståle Solbakken og det norske landshold er et godt match, og FCK-målmanden mener, at hans tidligere cheftræner kan rykke på et spændende norsk hold.

Det norske landshold har torsdag offentliggjort den tidligere FC København-manager Ståle Solbakken som landstræner, og den ansættelse vækker glæde hos FCK's norske målmand Sten Grytebust, der selv er inde omkring landsholdet.

Han mener, at Ståle Solbakken og det norske landshold er et godt match, og så har Solbakken, hvad der skal til for at rykke et spændende norsk landshold fremad.

Det siger Sten Grytebust til fanmediet Copenhagen Sundays.

- Det er godt for ham, det er godt for Norges befolkning og for landsholdet. Jeg tror, det er et rigtig godt match, siger Sten Grytebust og fortsætter:

- Han får en ung spillergruppe. Med de spillere, der har været inde omkring holdet i det sidste år, har det set meget spændende ud offensivt, og de spiller i nogle gode klubber i nogle gode ligaer. Men der er selvfølgelig nogle ting, som skal blive bedre, og det er jeg helt sikker på, han (Ståle Solbakken, red.) kan bidrage til.

Det norske landshold har blandt andet Erling Haaland fra Dortmund, Alexander Sørloth fra RB Leipzig, Jens Petter Hauge fra AC Milan og Martin Ødegaard fra Real Madrid i offensiven.

Sten Grytebust blev hentet til FCK af netop Ståle Solbakken, men den norske målmand røg ud af holdet, efter svenske Kalle Johnsson kom forrest i Ståle Solbakkens kø til spilletid.

Grytebust er noteret for fem landskampe for Norge.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Jonas Dalgård

1 kommentar

Gladbach 18:58          
Gad vide om nordmænd kan forstå hvad han siger.
Lørdag 23. januar
Fredag 22. januar