Luk

FCK-lejr aner Brøndby: Sejr giver tro på mere

| 3F Superliga | 24 kommentarer

FCK har fire point op til Brøndby på andenpladsen i Superligaen, og den er sigtekornet indstillet på.

Med en 3-2-sejr over AGF kom FC København mandag aften inden for fire points rækkevidde af Brøndby på andenpladsen, mens der nu er seks point ned til mandagens modstander på fjerdepladsen.

Der resterer fire runder af sæsonen, og dem skal FCK bruge på at jagte ærkerivalen, hvis andenplads giver adgang til Champions League-kvalifikationen.

Den andenplads har FCK fået mere tro på efter mandagens sejr.

- Vi har hele tiden haft blod på tanden i forhold til at nå det maksimalt mulige. Nu er vi tættere på, og det giver tro på mere, siger FCK-træner Jess Thorup.

Forskellen på anden- og tredjepladsen er, at tredjepladsen skal spille kvalifikation til den nye og noget mindre turnering Conference League.

Jess Thorup håber på Champions League-kvalifikation, men Conference League kan også gå an, da det kan give værdifuld erfaring for det fremadrettede projekt i FCK.

- Det vigtigste er, at vi skal ud i Europa. Vi skal ud at øve os i at spille i Europa for at bygge noget op fremadrettet.

- Det gør vi ved at blive bedre herhjemme, men også ude i Europa, og så håber vi, at det bliver i den bedst mulige turnering, vi kan være med i, lyder det fra FCK-chefen.

Angriber Jonas Wind mener, at Brøndby er inden for rækkevidde på andenpladsen.

- Fire point er inden for rækkevidde, men det bliver svært. Det kræver, at vi vinder vores kampe først og fremmest, men vi skal helt sikkert ud at jagte.

Hos AGF er der nu seks point op til tredjepladsen FCK, men midtbanespiller Patrick Olsen vil ikke smide håndklædet i ringen og acceptere fjerdepladsen som mål for resten af sæsonen.

- Der er 12 point at spille om, og vi ved, det kan gå vildt stærkt i den her Superliga. Vi og FCK skal møde sindssygt dygtige hold, så det kan gå begge veje. Vi må se, hvad der sker. Vi bliver ved at jagte, siger Olsen.

FCK og AGF møder begge FC Nordsjælland, FC Midtjylland, Brøndby IF og Randers FC i sæsonens sidste runder.

/ritzau/

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Andreas Roesen

24 kommentarer

Fußball2000 07:25          
vi skal bare op og tage guldet nu!
Jillionaire 07:36          
lad os se hvad det kan blive til.

OFT:
Føj for s!t!n Kristiansen er god og stabil, er knægten ikke kun lige blevet 18?
Hvad tænker FCK fans herinde, kunne i se Kristiansen som fast VB og Boile ind centralt permanent?

Hvad tror/håber i der kommer af spillere IND/UD?
schmede 07:57          
Den chance forpassede vi i nederlaget til midtjylland og den uafgjorte mod fcn. Havde de resultater været med os, så tror jeg vi havde nuppet guldet. 2.pladsen bør være overskuelig. Men det kræver nok sejre i alle de sidste kampe.
Spændhjelmen 08:24          
"Det vigtigste er, at vi skal ud i Europa. Vi skal ud at øve os i at spille i Europa for at bygge noget op fremadrettet."

Det er præcis hvad der er galt med Jes Thorup
FC København skal simpelthen øve sig i at spille Europa???? Jamen okay så 10 gruppespil på 12 år, og så skal vi simpelthen øve os???? Thorup raus og find nu en træner med noget bid i! Hvis ikke David Nielsen så tror jeg fandme der er mere bid i Neestrup!
AsRambo 08:24          
@Jillionaire - du bruger ordet stabil om Kristiansen, er det ikke lidt tidligt? Han har haft nogle virkelig gode kampe men har også haft en lige del jammerlige. PT spiller han virkelig godt når resten af holdet spiller godt. Dig kan han ikke vinde en hovedstødsduel, så han skal blive endnu stærkere i spillet på jorden, komme mere til baglinjen, så bliver han virkelig farlig.
Peter Pan. 08:29          
Jonas Wind er uhyggelig sikker på straffe...Uhre not so much.
Nu napper vi sgu det sølv.
Corner11 09:22          
Peter Pan, jeg er helt enig, men mon ikke der er andre faktorer der afgør den sølv medalje ;)
Søndag 16. maj