Luk

FCK med fire ændringer - FCN med to

| 3F Superliga | 3 kommentarer
FCK med fire ændringer - FCN med to
Foto: Getty Images

Infoboks

Hobro - FC København
Superligaen Grundspil (15/09)
bet365 6,00 4,33 1,50
NordicBet 6,15 4,45 1,50
Oddset 6,70 4,50 1,50

Der er ændringer fra målmand til angreb, når FCK søndag tager imod FC Nordsjælland i Parken - udeholdet har to ændringer.

FC København tager i søndagens sene Superliga-kamp imod FC Nordsjælland i Parken, og det er med en række ændringer i forhold til sidste weekends 1-0-sejr i Randers. 

Jonas Wind er blevet langtidsskadet og erstattes i angrebet af Viktor Fischer, Karlo Bartolec afløses på højre back af Guillermo Varela, målmand Sten Grytebust erstattes af Karl-Johan Johnsson, ligesom Jens Stage giver plads til Nicolaj Thomsen.

FC Københavns opstilling: Karl-Johan Johnsson - Guillermo Varela, Victor Nelsson, Sotirios Papagiannopoulos, Bryan Oviedo - Pep Biel, Carlos Zeca, Rasmus Falk, Nicolai Thomsen - Viktor Fischer, Pieros Sotiriou.

Hos FC Nordsjælland er der i forhold til 2-0-sejren over OB også et par ændringer, idet Mathias Rasmussen spiller venstre back på Clinton Antwis bekostning, mens Ibrahim Sadiq glider ind i stedet for Abu Francis.

FC Nordsjællands opstilling: Nicolai Larsen - Mads Døhr Thychosen, Kian Hansen, Ulrik Yttergård Jensen, Mathias Rasmussen - Mikkel Damsgaard, Jacob Steen Christensen, Magnus Kofod Andersen - Isaac Atanga, Mohammed Kudus, Ibrahim Sadiq. 


Af Thor Carlskov
Søndag 15. september
Lørdag 14. september