Luk

FCK nedlagde SønderjyskE i Haderslev

| 3F Superliga | 45 kommentarer

FC København vandt med 3-1 i en svær udebanekamp mod SønderjyskE søndag eftermiddag i 3F Superligaen.

Kriseramte FC København skulle søndag eftermiddag på en svær opgave på udebane mod SønderjyskE.

Københavnerne lå før kampen nummer ti i Superligaen med skuffende ti point i ni kampe, mens værterne lå nummer to og med en sejr kunne indtage førstepladsen.

FCK kom flyvende ud til kampen, hvor de fra start satte sig på begivenhederne.

Efter bare fire minutter spillede Rasmus Falk en flot dyb bold ind i feltet til Mohamed Daramy, der smart vippede bolden over Lawrence Thomas med sit venstreben. 1-0 til FCK.

SønderjyskE stod meget lavt i kampens indledning, mens FCK dominerede stort på bolden og Mohamed Daramy truede i dybden.

Efterhånden som kampen skred frem, kom SønderjyskE dog bedre med og efter lidt under en halv times spil forsøgte Mads Albæk sig med et skud udefra.

FCK-keeper Kalle Johnsson fik lige netop skubbet bolden på stolpen, hvorefter den dansede på stregen, inden svenskeren kunne sikre sig den endegyldigt.

Efterfølgende begyndte Haji Wright at skabe problemer for FCK-defensiven og amerikaneren var af flere omgange meget nærgående.

Da pausen nærmede sig, tog FCK dog fat igen, og efter et hurtigt angreb fik Pep Biel en mulighed, men han sendte sin afslutning på stolpen.

Minuttet efter lykkedes det dog efter et hjørnespark.

Lawrence Thomas kom akavet ud af sit mål og boksede bolden lige ned for fødderne af FCK-anfører Carlos Zeca, der uden at tøve sparkede bolden i mål til 2-0 efter 34 minutter.

Inden pausen noterede begge hold sig for en stor chance. 

Først fik Alexander Bah en god mulighed, men Kalle Johnsson reddede. Kort efter driblede Daramy igennem SønderjyskE's venstre side og serverede bolden for en helt fri Jens Stage, der ikke formåede at passere Thomas fra kanten af det lille felt.

FCK sad på det sidste af første halvleg, men der blev ikke scoret mere, og så gik holdene til pause med resultatet 2-0 til gæsterne.

Afgørende VAR-kendelser i anden halvleg

SønderjyskE kom godt ud til anden halvleg, og efter fem minutter fik de spillets største chance.

Nicolai Boilesen begik et klart straffespark på Alexander Bah, men før det skulle sparkes, skulle situationen tjekkes igennem af VAR.

Det endte med at tage over tre minutter, men i sidste ende annullerede dommeren kendelsen, da Haji Wright stod i offside i opspillet til situationen. Stadig 2-0.

Efter en times spil var SønderjyskE ekstremt tæt på at reducere, da Alexander Bah vendte på en tallerken og hamrede bolden mod det korte hjørne. Kun en fænomenal redning af Johnsson forhindrede scoringen, og da Wright var i offside i skudøjeblikket nyttede det ikke noget, at amerikaneren prikkede returbolden i mål.

Efter 73 minutter kom reduceringen omsider for SønderjyskE.

Marc Dal Hende tog sig god tid i venstre side, før han slog et indlæg ind i feltet, hvor den modsatte wingback Bah kom stormende og headede bolden i kassen til 2-1.

SønderjyskE havde momentum i denne periode af kampen, men FCK truede fortsat med flere gode angreb.

Med ti minutter tilbage af kampen, øgede københavnerne føringen.

Et flot angreb i højre side endte i første omgang ikke med noget, men Bryan Oviede samlede bolden op i venstre side og bankede den tilbage i feltet, hvor Rasmus Falk tæt under mål kunne dirigere den det sidste stykke ind over stregen. 3-1 til FCK efter 81 minutter.

FCK formåede at holde godt fast i bolden i kampens slutfase, selvom det var SønderjyskE, der havde travlt. 

I sidste minut fik Peter Ankersen prikket bolden i nettet, men linjevogteren løftede flaget for offside.

Derfor endte det hele med en 3-1-sejr til FC København, der dermed kravler op på 13 point - syv point færre end FC Midtjylland på førstepladsen.

SønderjyskE ligger nummer to med 18 point.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Jonas Nielsen
Onsdag 27. januar
Nej, det hedder det ikke
22:13
22 mål i 23 kampe: Onuachu strålede igen
22:13
Llorente bliver holdkammerat med Stryger
22:13
Man United-tråden
22:13
Everton FC - Uden mål og med
22:12
Chelsea skød med løst krudt i Tuchel-debut
22:11
Corona Fælles save FM21
22:10
Håndbold VM!!!
22:10
Man United-tråden
22:10
Laporta om Messi: PSG mangler respekt
22:09
Man United-tråden
22:09
Corona Fælles save FM21
22:08
Man United-tråden
22:07
22 mål i 23 kampe: Onuachu strålede igen
22:07
Everton FC - Uden mål og med
22:06
Man United-tråden
22:06
Man United-tråden
22:05
Man United-tråden
22:04
SERIE A
22:03
Man United-tråden
22:03
Chelsea skød med løst krudt i Tuchel-debut
22:02
FM 21
22:02
Pogba: Håber jeg kan blive endnu bedre
22:02
Man United-tråden
22:01
Man United-tråden
22:00