Luk

FCK og AGF straffes for røg og pyroteknik

| 3F Superliga | 24 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - AGF
Superligaen Grundspil (18/02)
Bet25 2,90 3,25 2,45
Oddset 3,00 3,20 2,35

FC København og AGF er blevet straffet med bøder på henholdsvis 45.000 og 50.000 kroner for brug af røg og pyroteknik ved deres møde den 21. november. 

Der var på banen, da FC København og AGF spillede 1-1 i en dramatisk og højintens affære den 21. november. 

Det blev båret frem af en flot og stemningsfyldt kulisse, hvor der dog også var en del pyroteknik og røg blandt de festklædte tilskuere, men der også blev kastet øl på banen. 

Det har Fodboldens Disciplinærinstans efterfølgende kigget nærmere på og fundet anledning til at straffe med bøder til de to klubber. 

Her skal AGF betale 50.000 kroner, mens FC København 'slipper' med 45.000 kroner. 

Du kan læse de to klubbers redegørelse af kampen nedenfor. 

Redegørelse fra FC København 

FC København har været forelagt dommerens indberetning, og havde følgende bemærkninger:

At FC København på det kraftigste tager afstand til hændelserne og den udviste adfærd i forbindelse med afviklingen af arrangementet.

At der op til kampen har været dialog med FC Københavns fankoordinator hvor blandt andet konsekvensen af pyroteknik blev diskuteret.

At der har været kontakt til AGF’s sikkerhedschef omkring afvikling af kampen, ligesom AGF’s sikkerhedschef havde kontakt til egen fankoordinator.

At AGF stillede med 8 stewards samt deres sikkerhedschef til kampen.

At der har været løbende kontakt til Københavns Politi i ugerne op til afviklingen af kampen.

At Københavns Politi havde kontakten til Østjyllands Politi, som stillede med to mand.

At afsnittene blev gennemgået og afsøgt for pyroteknik inden tilskuerne blev lukket ind.

At FC Københavns egne kontrollører stod for visiteringen af egne fans og fans i udebaneafsnittet i forbindelse med arrangementet.

At ingen personer blev fundet med pyroteknik. At i området ud for AWAY-afsnittet blev der fundet bortkastet pyroteknik. 

At til trods for grundig visitation lykkedes det for nogle fans at medbringe pyroteknik. 

At de stewards der var i afsnittet hvor afbrændingerne blev foretaget ikke kunne udpege gerningsmændene idet disse var maskerede. 

At efterfølgende blev overvågning af samme afsnit gennemgået, og man kunne her udpege to gerningsmænd. 

At sagerne er blevet fulgt op af AGF’s sikkerhedschef med henblik på anmeldelse af overtrædelserne til politiet. 

Redegørelse fra AGF 

AGF har været forelagt dommerens indberetning, og havde følgende bemærkninger: 

At her er redegørelsen fra AGF vedr. kampen mellem FC København og AGF der blev spillet den 21. november 2021. 

At redegørelsen er udfærdiget af AGF’s sikkerhedschef. 

At det er korrekt, at der i de angivne tidspunkter blev anvendt pyrotekniske artikler i de to fanafsnit. 

At det ligeledes er korrekt at der blev kastet enkelte øl i løbet af kampen mod hegnet foran udebaneafsnittet. 

At sikkerhedschefen ikke er bekendt med 25 øl der blev kastet i det 93. minut, og ligeledes er der ingen af AGF’s vagter eller spottere der er bekendt med dette. 

At i det 96 minut, da AGF scorer på straffe, er der en del øl der ryger op i luften. 

At sikkerhedschefen ikke ved om det er dem der menes. 

At i forhold til sikkerhedsmæssige foranstaltninger har der været god dialog klubberne imellem op til kampen. 

At de fleste blev visiteret ved indgangen til udebaneafsnittet.

At AGF har meddelt FC København, at der kunne forventes brug af pyroteknik ved denne kamp, da det var en jubilæumstur for en af fanfraktionerne. 

At i dagene efter kampen har AGF i samarbejde med FC København identificeret to af de personer der har anvendt pyroteknik i udebaneafsnittet i løbet af kampen. 

At disse navne er videregivet til politiet. 

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Andreas Roesen
Torsdag 20. januar
Onsdag 19. januar