Luk

FCK om offensive indkøb: Rigtig mange tæt på

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - FC København
Superligaen Grundspil (26/09)
Bet25 4,60 4,20 1,72
Oddset 4,70 4,00 1,70
bet365 4,75 4,20 1,66

Jess Thorup fortæller, at rigtig mange offensive forstærkninger var tæt på FCK i transfervinduet, men til sidst ville man ikke satse, og derfor købte FCK Isak Bergmann Johannesson.

FC København har i forhold til forårssæsonen sagt farvel til offensivspillere som Viktor Fischer, Mustapha Bundu og Mohamed Daramy.

Derfor var FC København da også meget åben omkring, at der denne sommer skulle hentes offensive forstærkninger ind.

I sidste ende blev det dog kun sydafrikanske Luther Singh og 18-årige Isak Bergmann Johannesson, som kom til FCK-offensiven udefra.

Der blev ellers arbejdet hårdt på forstærkninger, og blandt andet blev FCK meldt uhyre tæt på Slavia Prag-kanten Peter Olayinka, der dog angiveligt dumpede et lægetjek i FCK.

Efter søndagens kamp mod Randers FC, hvor Isak Bergmann Johannesson debuterede, fortalte Jess Thorup, at FCK over sommeren var tæt på med 'rigtig mange' offensive tilgange, men i sidste ende ville klubben ikke satse.

- Vi har åbent været ude at sige, vi søgte offensive profiler. Det har vi kæmpet hårdt med, der har været rigtig mange på listen og vi har haft rigtig mange tæt på. Det lykkedes ikke, og derfor traf vi et andet valg til sidst i stedet for at hente noget, vi ikke var sikre på.

- Vi gik potentiale-vejen, blandt andet med Isak, og det bakker jeg 100 procent op om, og jeg glæder mig til at arbejde med det. Det er den kommentar, jeg har til det, siger Thorup.

Så du er fortrøstningsfuld forud for efteråret?

- Ja. Kigger man på alderen, vil folk sige, vi mangler noget erfaring, men på den anden side har vi sult, gåpåmod og lyst, så det skulle gerne opveje det andet, lyder det fra FCK-chefen.

Johannesson skal finde sin position

Isak Bergmann Johannesson fik godt 25 minutter på banen i 2-0-sejren over Randers FC, og det var ekstremt vigtigt for Jess Thorup.

I et presset kampprogram bliver det nemlig svært at integrere Johannesson og andre nytilkomne spillere på holdet gennem træning.

- Det handler for mig om at give dem sindssygt vigtige minutter, for vi har ikke tid til at træne. Der bliver ikke mulighed for at træne, så Isak, Andri (Fannar Baldursson, red.) og hvad de ellers hedder, de skal øve sig på banen og i kamp, og så skal vi evaluere derefter, så det er vigtigt at få dem ind, siger han og tilføjer:

- Isak skal finde sin position, og om det bliver på kanten eller mere centralt, det skal vi også lige finde ud af i forhold til, hvor han kan gøre mest gavn på holdet.

Hvad er han købt ind til? 

- Han er købt ind på grund af hans kæmpe potentiale, som vi skal forløse. Som trænerteam skal vi så være pragmatiske og se på, hvordan vi får mest ud af den spillertrup, som vi har.

- Lige nu ligner det, at der er bedst chancer på kanten, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke kan spille centralt, siger Jess Thorup.

Isak Bergmann Johannesson kom til FCK fra Allsvenskan-klubben IFK Norrköping.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Jonas Dalgård
Lørdag 25. september