Luk

FCK præsenterer underskud på 70 mio. kr.

| 3F Superliga | 46 kommentarer
FCK præsenterer underskud på 70 mio. kr.
Foto: Getty Images

Infoboks

FC København - Lugano
Europa League Gruppe B (19/09)
Oddset 1,58 4,10 5,70

Parken Sport & Entertainment har præsenteret et underskud i FC København på 69,9 millioner kroner. Koncernens samlede underskud lyder på 43,2 millioner kroner.

Parken Sport & Entertainment, som er selskabet bag FC København, har præsenteret sit regnskab for det første halve år af 2019, og der er røde tal på bundlinjen i fodboldafdelingen – meget røde tal.

Fodboldklubben FCK og Telia Parken, som opgøres under samme post, har således givet et underskud på 69,9 millioner kroner.

I samme periode sidste år lød underskuddet på 11,2 millioner kroner.

Årsagen er blandt andet, at FCK har underskud på transferaktiviteterne – man har altså købt mere, end man har solgt i det første halve år af 2019.

Resultatet af transferaktiviteterne har givet et minus på 17,1 millioner kroner – sidste år var det tal et plus på 34,5 millioner kroner.

Derudover er personaleomkostningerne – altså eksempelvis lønudbetalinger - steget med 13,5 millioner kroner i forhold til sidste år.

Omsætningen er steget en smule i fodboldafdelingen. Den lyder på 99,7 millioner kroner i første halvår af 2019, hvilket er 3,6 millioner kroner mere end sidste år.

Parken Sport & Entertainment ejer desuden kontorejendomme og Lalandia, som har givet overskud, og derfor ender det samlede resultat for hele koncernen med et underskud på 43,2 millioner kroner.

Der forventes fortsat et samlet overskud for 2019 på mellem 60 og 75 millioner kroner. Det skal ses i lyset af, at der på et tidspunkt kommer penge på kontoen fra salget af Robert Skov, fremgår det af delårsrapporten.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

46 kommentarer

Midtjylland<3 14:41          
Skov og vavro salget er vel ikke med i dette regnskabsår?
CCDK 14:44          
Skov og vavro salget er vel ikke med i dette regnskabsår?
Der står at de forventer overskud i dette regnskabsår pga penge fra Skov så han gør i hvert fald. Ved ikke med Vavro.
Orlaj 14:46          
Mon ikke også de tal ændre sig voldsomt, hvis fck kommer med i Europa league senere.
Tænker de røde tal må skyldes, at der ikke bliver spille Europa kampe i foråret, samt man ikke solgte noget videre i foråret.
Efteråret ser nok anderledes ud
MarcMP 14:51          
Salg af Skov, Vavro og Joronen ligger alle i 2. halvår

Ifølge Transfermarket har FCK et plus på dette transfervindue på lidt over €10mio og det er inkl købet af Santos igår

Det plus et efterår med forventeligt Europa League gruppe spil, så ser det nu ikke så slemt ud :)

(Det skal dog siges at Transfermarket ikke har et købsbeløb for Kalle Johnsson, så det ændrer beløbet lidt)
MadsLeb 14:56          
Læs nu artiklen, venner.

Først og fremmest er det ikke en årsrapport, men en halvårsrapport.

Underskuddet skal ses i lyset af, at Joronen, Skov og Vavro handlerne er sket senere i transfervinduet end man normalvis sælger spillere, og at disse handler ikke indgår i dette halvårsregnskab, men det næste. Generelt har FCK mange flere indtægter i 2. halvår, hvor vi bl.a. får 1 x TV-penge, sponsorpenge, salg og (forhåbentligt) penge for et EL-gruppespil.

Alt i alt et rigtig fint regnskab, som man som aktionær kun kan være glad for. Det er rart at man har fået solgt FitnessDK fra, som igennem en årerække trak regnskaberne ned.
Det er en rigtig god økonomi Parken Sport & Entertainment og FCK har - så fodboldholdet blot gøre arbejdet i EL-kvallen færdig.
Tanken 14:59          
Så er det jo nu alle Brøndby fans skal til at melde ud i går konkurs om to år, ligesom i gjorde.

Ellers kan man se det med mere sande briller på. FCK har haft større salg som ikke er med her, og de vil ændre billedet for året. Brøndby laver en aktie emissionen som (stærkt forventes) at dække de penge som man har brugt i engangsbeløb fordi man vidste man vil lave denne og de dækkes på den måde
1128KBH 15:03          
Sammenligner du lige FCK og brøndbys økonomi? Brøndby kan ikke betale for en kantineordning uden at sugardaddy skal spæde til!
Søndag 15. september