Robert Skov er blevet skadet og misser derfor den kommende landsholdssamling, og han er blevet erstattet af Jacob Bruun.
Superliga-topscoreren blev skadet i søndagens kamp mod Hobro, men der venter ham ikke umiddelbart en lang pause.
FC København meddeler, at Skov ventes ude de kommende uger.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, for jeg havde set frem til at være en del af A-landsholdet til de kommende kampe, men sket er sket. Heldigvis er det ikke en alvorlig skade, og jeg må bare arbejde videre, når jeg er tilbage, og så håber jeg, at chancen kommer igen, hvis jeg gør det godt for FCK. Nu bruger jeg bare min energi på at blive hurtigt klar igen, siger Skov til FCK's hjemmeside.
Robert Skov har scoret 23 mål i Superligaen i denne sæson.


FC København
3F Superliga































