FCK rykker klubbens talent Alexander Hjælmhof op fra ungdomsholdet til klubbens førstehold.
Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor den 18-årige midtbanespiller udtrykker sin glæde over chancen.
- Det er jeg sindssygt glad for og en drøm for mig, for jeg har været FCK-fan hele livet nærmest! Og det er noget, som jeg arbejdet hårdt for længe. Jeg glæder mig til en fast hverdag på Nummer 10, og ser frem til at lære utroligt meget af at træne med så dygtige holdkammerater til daglig, siger han.
Teenageren udtrykker dog sin ydmyghed i forbindelse med sin udtagelse.
- Man er naturligvis nederst i hierarkiet, så jeg kender min rolle. Det gælder bare om at holde snuden i sporet, gøre det så godt som muligt, og vise sig frem på bedst mulig vis til hver træning, siger Hjælmhof.
- Men der skal selvfølgelig bygges meget på stadig for mit vedkommende, især rent fysisk og taktisk. Men det er jeg også topmotiveret for at arbejde videre med, uddyber han.
Hjælmhof har endnu sin debut for førsteholdet til gode, men han har ved tre lejligheder siddet på bænken, blandt andet mod Manchester United i Europa League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga

































