Luk

FCK skal handle: Bliver aktive i januar

| 3F Superliga | 15 kommentarer

FC København kommer til at være aktive på transfermarkedet i januar, så klubben ikke er så sårbar ved skader, siger cheftræner Jess Thorup.

FC København har haft et skadesplaget efterår, hvor det altoverskyggende tab har været en langtidsskade til anfører Carlos Zeca.

FC København kommer da i den grad også til at være aktive på transfermarkedet i januar.

Det fastslår cheftræner Jess Thorup.

- Det tror jeg ikke, der er nogen tvivl om. Vi har været meget hårdt ramt i efteråret, som vi aldrig nogensinde har brugt som undskyldning. Bare til kampen i dag (søndag, red.) manglede vi jo ni spillere, der var derhjemme, siger Jess Thorup efter kampen mod AaB.

- Det har været hårdt, men vi har haft fokus på det, vi kan gøre noget ved, nemlig spillerne på banen.

- Jeg synes virkelig, der er nogle af vores unge spillere, der er trådt i karakter og har fået uvurderlige minutter, som bliver guld værd for FCK på sigt. 

- Men selvfølgelig skal vi ud og være aktive på transfervinduet, for vi skal ikke stå i en situation, hvor vi på baggrund af to-tre-fire skader bliver pacificeret og får svært ved at gøre nogle ting.

- Så der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at blive aktive, siger Jess Thorup.

FC København overvintrer som nummer to i 3F Superligaen.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Sara Margren

15 kommentarer

Lassed2730 13:19          
Handle ind? Jeg ved godt at der er mange der begår den fejl, men at skrive en decideret grammatisk fejl i overskriften er bare ikke godt nok. Lad os lige få det på det rene for en god ordens skyld - det hedder enten at "købe IND" eller bare "handle".
Esrever 13:30          
"Handle ind" er et ganske normalt og udbredt udtryk. Sådan har det være de seneste 20 år. Kan heller ikke se den praktiske fordel i erklære købe ind korrekt, men handle ind forkert. Begge formidler et tydeligt, utvetydigt budskab.

Som udgangspunkt bør sproget følge den måde hvorved det bruges i praksis, med mindre der er praktiske grunde til ikke at gøre det.
HonoDelLoce 13:41          
Lassed2730

Starten af 80´erne har ringet, de vil gerne have deres sproglige diskussion tilbage.

Siden dengang har det nu været ganske udbredt og anerkendt at sige ´handle ind´. Det er nu engang sådan, sproget fungerer. Der er ikke nogen bøger, der bestemmer, hvilke udtryk der er rigtige og forkert. Det gør vores brug af sproget. Hvis et flertal bruger et udtryk og der ikke er tvivl om, at alle forstår, hvad der menes, så vil det blive korrekt sprogbrug med tiden.

Ordbøger er opslagsværker over, hvordan sproget er og hvad vi bruger det til - ikke regelbøger om, hvorfor det skal være sådan og hvorfor.
Peter Nielsen 13:41          
Hvis det er pga. langtidsskader FCK skal hente et par spiller, så er lejeaftaler oplagt. Truppen er jo i princippet stor nok, bare voldsomt ramt af skader.
Lifetec 13:44          
Mit naive håb er, at de danske fodboldklubber trods alt lader en smule tilbage i kassen, så de ikke igen er i fare for konkurs, hvis der er et par måneder hvor folk ikke tør tage på stadion pga. corona til foråret.... - men på den anden side hvorfor dog bekymre sig om den slags småting. Vi bliver jo nok alligevel reddet af det store fede sikkerhedsnet. Den dumme er den forsigtige!
Michelino 13:50          
Den måde sproget bliver brugt i praksis, er lige præcis det, som er nærmest enestående og helt galt i dansk sprogpolitik, og resulterer bl.a. i, at ord kan have to modsatrettede betydninger, der begge er korrekt (f.eks. bjørnetjeneste, forfordele). Det er fint sproget udvikler sig, men Dansk Sprognævn er håndsky, og det medfører idiotiske beslutninger, der udelukkende skaber misforståelser. Det er netop det et klar sprogpolitik med regler, kan medvirke til at undgå.

At Thorup har dialektbastarder i sit sprog, at man på Vestkysten kun har et køn ´jen´, man i København siger ´kraft´ eller ´fram´, når mener ´kræft´ eller ´frem´, er andet end bare sprog i praksis. Nogle gange er det uvidenhed og historieløst. Vi kunne godt lære af fransk, svensk og islandsk sprogpolitik, da ikke al udvikling er fremskridt.
Krb 13:53          
Jeg er med dig Lassed2730 og nej det er ikke nødvendigvis 80´er agtigt eller irrelevant at tale om at bruge sproget korrekt så kan vi alle jo bare gå og tale som vi vil. Det der med at det er flertallet som bestemmer hvad der er rigtigt er historien om løgnen og sandheden om igen..det bliver ikke rigtigt af at majoriteten bruger det forkert. Det er simpelthen noget vrøvl.

OT så tænker jeg også at lejeaftaler ligger til højrebenet. De trænger til mere kvalitet i bredden.
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar