Luk

FCK-straffehelt: Fortjener at være førstekeeper

| Europa League | 4 kommentarer

Den svenske FC København-keeper Karl-Johan Johnsson mener, at han har gjort sig fortjent til rollen som førstemålmand.  

FC København havde torsdag aften en vaks mand på stregen i skikkelse af Karl-Johan Johnsson, der nappede et straffespark i kampen mod Dynamo Kiev, som endte 1-1. 

Det var en umiddelbar tanke, der fik målmanden til at gå til venstre, som altså viste sig at være det rigtige valg. 

- Jeg vidste ikke, hvor han ville sparke. Det ved man aldrig. Jeg havde set lidt video med ham, og han (Viktor Tsygankov red.) har intet specielt mønster i sine straffespark. Men da han gik til bolden, tænkte jeg, at han ville gå til venstre side, siger målmanden.  

Karl-Johan Johnsson har siden midten af september stået på mål i langt størstedelen af FC Københavns kampe, hvilket blandt andet skyldes en skade til konkurrenten Sten Grytebust. Johnsson vil gerne fortsætte med at spille så meget som muligt, men svenskeren er bevidst om, at hans træner Ståle Solbakken gerne vil have to gode og jævnbyrdige keepere. 

-  Selvfølgelig vil jeg gerne holde fast i startpladsen. Men jeg ved, at Ståle Solbakken gerne vil have, at vi begge får kampe, og at den ene ikke kun spiller kampe hele tiden. Vi får se, hvordan det kommer til at se ud, siger han.  

Synes du, at du har fortjent at være førstemålmand? 

- Ja, det synes jeg vel. Jeg fik pladsen inden Sten (Grytebust red.) blev skadet. Så jeg ved ikke, om tanken var, at jeg skulle tage over der. Men jeg synes, at jeg viser, hvad jeg kan. Jeg håber, at mine kvaliteter bliver set, siger Karl-Johan Johnsson.

 

 

 

 

 

 

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Kristian K. Jørgensen
Onsdag 20. november
Tirsdag 19. november