Luk

FCK-talent: Ville ikke bytte trøje med United

| Europa League | 16 kommentarer

William Bøving er stolt af sin Europa League-debut i kvartfinalen mod Machester United og ønskede at beholde sin egen kamptrøje som et minde fra kampen.

FC Københavns William Bøving kom på banen i den forlængede spilletid af Europa League-kvartfinalen mod Manchester United og fik dermed sin bare anden kamp for FCK's førstehold.

Efter kampen byttede flere af FCK-spillerne trøjer med verdensstjernerne fra Manchester United, mens Bøving valgte at gå andre veje og beholdte sin egen kamptrøje som souvenir:

- Jeg har beholdt min egen trøje! Den skal nok hjem og hænge på væggen, siger han til FCK's hjemmeside.

William Bøving kom på banen i stedet for Rasmus Falk, der havde spillet en stor kamp mod Ole Gunnar Solskjærs mandskab, og det var ikke uden nervøsitet, at han lod sig indskifte:

- Der var selvfølgelig lidt kriller i maven, da jeg fik besked på at gøre mig klar og afløse Rasmus Falk, der jo spillede en helt forrygende kamp. Men når man først kommer ind, tænker man ikke over det. Så handler det bare om at spille i holdets tjeneste, fortæller han til fck.dk.

Den 17-årige offensivspiller fik debut for FCK's førstehold i pokalkvartfinalen mod AaB i starten af marts, som FC København tabte 2-0.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Ditlev Svenstrup

16 kommentarer

Yildis 10:34          
Det var et temmelig fint indhop, synes jeg. Det kan jeg godt forstå, han er stolt af.
langetå 11:35          
Meget sejt han lige siger nej til trøjen fra en verdensstjerne. Det er virker ikke ligefrem til at han er en benovet ung mand der let lader sig dupere
KasperK 11:47          
Haha. Hvor ser du at han har sagt nej til at bytte?
Stod Martial klar til at donere sin trøje til dette unge super talent?
DameNdoye 11:52          
Bøving gjorde det glimrende i de minutter han fik. Det var godt af Ståle lige at give ham chancen også, det kunne jeg lide
langetå 12:05          
@KasperK
Haha. Hvor ser du at han har sagt nej til at bytte?
Jeg så det i OVERSKRIFTEN

Men det står også 2 gange i artiklen, ligesom han også er citeret for det.

Så nu ved du hvor jeg har set det.
Kastrup 12:39          
Du læser meget mellem linjerne, hvis du læser, at han sagde nej til en trøje.
Han "valgte" ikke at forsøge at bytte trøje, men det står ingen steder, at han sagde nej....
langetå 12:51          
Overskriften

FCK-talent: Ville ikke bytte trøje med United

Bemærk det lille kolon. Det betyder han har sagt det der står efterfølgende.

Men ellers tak for at du roser mig for at læse mellem linjerne.

Hvis du gerne vil fortsætte med at kneppe ord, så bliver det uden mig
Mandag 26. oktober
Søndag 25. oktober