FC København tager afsked med den 39-årige reservemålmand Stephan Andersen.
Torsdag meddeler FCK, at man ikke forlænger samarbejdet, og sportsdirektør Peter Christiansen takker den rutinerede keeper for indsatsen.
- Stephan er en super fyr og en topprofessionel spiller, som vi har været utroligt glade for at have i klubben. Han har været med til at vinde titler og stået store kampe for klubben, og så har han altid bidraget til at kvaliteten i hverdagen har været på højt niveau, også i de perioder, hvor han har følt, at han ikke har spillet de kampe, han fortjente. Det skal han have stor kredit for, siger PC og tilføjer:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi kommer til at savne Stephan som en afdæmpet leder i hverdagen og hans engagement på træningsbanen, hvor han har leveret hver eneste dag. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, og han er altid velkommen hos os.
Stephan Andersen kom til FCK i sommeren 2014 og nåede 107 kampe i den hvide trøje.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga






























