Luk

FCK'er om storklubber: Ikke rent mel i posen

| 3F Superliga | 26 kommentarer

Infoboks

FC København - Brøndby IF
Superligaen Mesterskabsspil (16/05)
Bet25 2,11 3,50 3,15
Oddset 2,15 3,60 3,30
bet365 2,05 3,50 3,40

FCK's Director of International Affairs, Daniel Rommedahl, fortæller nærmere om processen omkring offentliggørelsen af Super League, efter der ellers var enighed om ny CL-struktur.

12 af Europas største klubber offentliggjorde natten til mandag planerne om en ny europæisk Super League, der skulle være en pendant til UEFA's Champions League.

Det skete få dage efter, at flere af de Super League-stiftende klubber ellers havde siddet med og vedtaget en ny struktur for Champions League i sammenslutningen for europæiske klubber, ECA.

Det fortæller FCK's Director of International Affairs, Daniel Rommedahl, der selv sidder med i bestyrelsen, til Copenhagen Sundays.

- Timingen er meget speciel. Vi vedtog i ECA den nye reform (Champions League-reform, red.), og det var inklusiv de syv bestyrelsesmedlemmer, som nu har sagt i løbet af weekenden, at de ikke ønsker at være en del af det på nogen som helst måder. Der foregår nogle ting derude.. Der er nogen, som ikke har helt rent mel i posen, siger han til Copenhagen Sundays og uddyber:

- Vi ved godt, at hver gang der er forhandlinger om nye strukturer, så ligger den her sky af Super League over det. Det har den gjort i de sidste 20 år, så det er der sådan set ikke noget nyt i. Det er sådan set et fint pressionsmiddel for de store klubber.

- Det var lidt det samme, der var denne gang. De fleste havde fornemmelsen af, at det var fint. Vi var enige, vi nikkede og sagde, det var glimrende, vi kom i mål med det hele. Under 48 timer senere kom de så ud med noget helt andet.

Klubberne bag Super League forventer at tilføje tre klubber til de stiftende medlemmer.

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Jonas Dalgård

26 kommentarer

7100 11:41          
Jeg har det lidt svært med, at FCK lige pludselig er blevet så hellige. De har i adskillige år prøvet at ændre Superligaen, så den bliver en fordel for dem og ikke den stor bredde i dansk fodbold. F.eks. dengang de kun ville have 10 hold i Superligaen, så det øgede niveauet og deres egen mulighed for at komme ud i Europa. Brøndby er heller ikke meget bedre: kan folk ikke huske, da det gik ud af den kollektive tv-aftale, da de var utilfredse med, at de ikke fik penge nok ud af den?
Det er ret tydeligt, at de helt sikkert ville bakke op om projektet, hvis de bare var store nok til at blive inviteret med.
Storminator 11:42          
Det er simpelthen for crazy det der foregår i europæisk fodbold lige nu, og voldsomt pinligt for de involverede.

Iiiiih hvor vi glæder os til JP Morgan League, hva´ drenge?
Victory 11:43          
Jeg ville ønske, at alle nationale forbund ville nægte at sælge rettighederne til ligakampen til de udbydere, der sender Super League kampene. De ville give fans i alle lande mulighed for at boycotte disse udbydere, så grundlaget for ligaen vil smuldre.
CopenhagenNoice 11:49          
@7100: så synes jeg du skal søge tilbage i nogle af trådene fra igår, hvor det glimrende bliver forklaret at dette på ingen måde kan sammenlignes. Men ikke overraskende at det er en kommentar som din, der ligger først for.
Peter Nielsen 11:49          
Jeg har det ærlig talt helt fint med at selv de største hyklere taler dunder imod Super League. SL skal bekæmpes fra alle sider og alle der støtter kampen imod SL skal bakkes 100% op. Modstandere af SL er nød til at stå sammen uanset hvad der før har været af historik for eller imod. Hvis ikke modstanderne står sammen og er villige til at betale hvad det koster at gå imod SL er kampen allerede tabt.
Beenhakker 12:01          
Peter Nielsen

"Jeg har det ærlig talt helt fint med at selv de største hyklere taler dunder imod Super League"

Hvem tænker ud på her?
Dr Phil 12:03          
Jeg har det ærlig talt helt fint med at selv de største hyklere taler dunder imod Super League. SL skal bekæmpes fra alle sider og alle der støtter kampen imod SL skal bakkes 100% op. Modstandere af SL er nød til at stå sammen uanset hvad der før har været af historik for eller imod. Hvis ikke modstanderne står sammen og er villige til at betale hvad det koster at gå imod SL er kampen allerede tabt.
Hørt!

Det her er en kamp for fodboldens fremtid. Skal de 12 klubber have lov til at bestemme fremtiden for fodbold for deres egen vindings skyld, eller skal fodbolden styres af demokratiske organer, som ikke lader sig presse af dem med mest magt og flest penge?

Iøvrigt en interessant udtalelse fra FCK, som gør det endnu mere tydeligt at de 12 klubber ønsker at få opgøret denne gang. Jeg er dog overbevist om at de taber, og så håber jeg godt nok det får konsekvenser.
Onsdag 12. maj
Tirsdag 11. maj