Luk

FCK's keeperhelt: Det er en fantastisk følelse

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC København - Malmö FF
Europa League Gruppe B (12/12)
bet365 2,25 3,20 3,30
NordicBet 2,32 3,30 3,30
Oddset 2,20 3,20 3,40
YouBet 2,25 3,15 3,25

Karl-Johan Johnsson var en glad målmand efter opgøret mellem FC København og Brøndby, hvor svenskeren diskede op med den ene store redning efter den anden.

Den svenske keeper Karl-Johan Johnsson blev altafgørende for FC København, da klubben søndag tog imod Brøndby.

Flere gange diskede han op med store redninger, som altså holdt Brøndby fra at score, og efter kampen var han en lykkelig mand.

- Det er selvfølgelig vigtigt for både holdet og alle andre i FC København. Det er en fantastisk følelse.

- Jeg lavede nogle redninger, som hjalp holdet, og det var fedt. Jeg har en god følelse, siger Johnsson.

Den største redning kom, da Dominik Kaiser i første halvleg var helt fri ved bageste stolpe efter indlæg fra Kamil Wilczek. Johnsson sprang op i en god, gammeldags sprællemand og reddede på imponerende vis.

- Jeg forsøgte bare at komme ud og fylde så meget som muligt, og så forsøgte jeg at hænge lidt med foden, og så ramte den mig, siger han.

Johnsson kom til FCK i sommer og var egentlig tiltænkt en rolle som andenkeeper for Sten Grytebust – men nu har han udnyttet en skade til sin norske kollega og står nu fast.

- Jeg har en god følelse lige nu og har haft det i lang tid. Jeg har tillid fra lederstaben og holdet, og jeg har den indstilling, at jeg skal spille alle kampe – specielt lige nu, hvor jeg er i så god form.

- Ståle sagde til mig, at han ville have to rigtig gode målmænd, og at vi skulle skifte lidt. Jeg ventede på min mulighed, og nu går det godt. Jeg spiller, og jeg er glad, siger Johnsson.

Han blev ikke den eneste helt søndag. Viktor Fischer scorede de to afgørende kasser, og det var Johnsson glad for at se.

- Han har lavet mange oplæg og har præsteret okay, men i dag spillede han fantastisk, og jeg er meget glad på hans vegne, siger Johnsson.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Søndag 8. december