Luk

FCK's pokalbødler drømte om meget mere

| Sydbank Pokalen | 1 kommentar

Infoboks

Nykøbing FC - Vendsyssel FF
NordicBet Liga (04/12)
Oddset 2,05 3,45 3,45
bet365 2,00 3,50 3,40

Nykøbing FC's cheftræner, Claus Jensen, var ovenpå tirsdagens pokalexit ærgerlig, men han tager en masse ting med sig videre.

For Nykøbing FC sluttede et seværdigt pokaleventyr i regn og fight på en fodboldbane i Kolding.

En 1/8-finale mod Kolding IF, som de var nået til takket være en sensationel 3-0-sejr over FC København i den foregående runde, blev endestationen i Sydbank Pokalen.

NFC-cheftræner Claus Jensen ærgrer sig selvsagt over resultatet og turde drømme om mere, men alligevel står han tilbage med en lun følelse.

Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Det var et kæmpe drama, som desværre slutter et kæmpe pokalår for os. Vi havde drømt om, at det skulle fortsætte, men sådan skulle det desværre ikke være. 

- Det er ærgerligt, at vi ikke gik videre, men sikke et run, vi har haft. Det har været en stor oplevelse, siger Claus Jensen.

2. divisionsholdet Kolding sørgede for en underholdende kamp, der måtte ud i to gange 15 minutter og straffesparkskonkurrence, før de gik videre.

Koldingenserne var ellers foran med 2-0, men så nettede Nykøbing to gange i de døende minutter.

- Det er en stor del af, hvem vi er som hold og klub, at vi aldrig giver op. Vi tror altid på tingene, og vi arbejder 90 minutter for, at det skal lykkes. Det blev vi belønnet for.

- Der er 100 procent opbakning til hele holdet. Det handler om at turde tage ansvar og steppe up, og det var der mange, der gjorde, siger cheftræneren til sidst.

Straffesparkskonkurrencen endte 6-5, hvor Koldings målmand Christoffer Petersen scorede det afgørende mål.


Af Rasmus Glud
Mandag 29. november